Høringssvar: Dronebekendtgørelsen

FRI har afgivet høringssvar til Trafikstyrelsen, hvor vi advarer mod de foreslåede krav om permanent aktiveret fjernidentifikation (Remote ID) for alle droner over 250 gram. Ifølge FRI vil reglerne få store konsekvenser for virksomheder, der bruger droner til blandt andet bygningsregistrering, inspektion og opmåling og risikerer at gøre et effektivt arbejdsredskab unødigt administrativt tungt. FRI peger samtidig på, at en vægtgrænse på 250 gram ikke i sig selv er et proportionalt eller risikobaseret kriterium. Foreningen opfordrer derfor Trafikstyrelsen til at revurdere forslaget og i stedet indføre regler, der tager udgangspunkt i den konkrete risiko ved flyvningen frem for alene dronevægt.