Pressemeddelelse: FRI etablerer ny ekspertgruppe: FRIxTransformation

Den politiske samtale, og samfundsdebatten omkring byggeriet, har i stigende grad fokus på renovering og transformation af bygninger, bl.a. i forlængelse af Den Nationale Strategi for Bæredygtigt Byggeri.

Den samtale og samfundsdebat har brug for et langt stærkere ekspert-input fra de rådgivere, der hver dag arbejder med dilemmaer og problemstillinger omkring renovering og transformation af bygninger. Derfor har Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI etableret ekspertgruppen FRIxTransformation.

Ekspertgruppen samler de dygtigste rådgivere fra de rådgivende ingeniørvirksomheder, så de med deres viden og input kan være med til at præge rammevilkårene for renovering og transformation af bygninger.

 Adm. direktør i FRI, Henrik Garver, ser med stor begejstring på etableringen af gruppen, som han var med til at byde velkommen til første møde i Industriens Hus i går.

- Vores ekspertgruppe kommer med et klar formål om at bringe branchens viden i spil og pege på, hvordan vi kan skabe bedre rammer for, at renovering og transformation bliver et mere oplagt og bæredygtigt valg i fremtidens byggeri. Det er et arbejde, som det bliver virkelig spændende at følge de næste par måneder, og det spiller godt sammen med den politiske proces, der kører i Folketinget og i Social- og Boligstyrelsen, fortæller Henrik Garver.

Etableringen af ekspertgruppen kommer i forlængelse af et større fokus politisk fokus på at skabe bedre rammer for at bevare og omdanne den eksisterende bygningsmasse, hvor specielt revisionen af Bygningsreglementet har fyldt meget. Der er dog flere nuancer end blot Bygningsreglementet, hvis man spørger Henrik Garver:

- Bygningsreglementet er selvfølgelig en afgørende faktor, men vi kommer også til at kigge på en række af andre love og regler, fra planlov til skattelovgivning, som er med til at forme rammerne for, om renovering og transformation bliver det oplagte valg. Det er det perspektiv, som de rådgivende ingeniører kan give – et bredere nuanceret syn på det, fordi man er en del af flere processer i byggeriet. Det er den rolle, vi skal have som rådgivere - at være partner for et bæredygtigt samfund, siger han.

 

Ekspertgruppen FRIxTransformation består af:

Alex Krøldrup, Afdelingschef for Miljø, Bæredygtighed og Sikkerhed, Bang & Beenfeldt

Anne Lolk Lefevre, Afdelingsleder af Energioptimering og Transformation, Artelia

Claus Topp, Afdelingsleder og bæredygtighedsekspert, NIRAS

Jacob Damborg Kristensen, Afdelingschef for Byggeteknik, AFRY

Kåre Tinning, Chef for Projekteringsafdelingen, DAI

Lasse Peter Otzen, Forretningsudvikling Transformation & Public Buildings, Rambøll

Lise Lyngfeldt Molander, Forretningschef for bæredygtighed, S&M

Mads Stenbæk Jakobsen, Afdelingsleder Bygherrerådgivning, Wissenberg

Maja Wadum, Market Director/Capture Manager, Buildings and Industry, COWI

Olga Truelsen, Leder af Cirkulær Økonomi, Søren Jensen Engineering

Thomas Flinker Torp, Forretningschef Transformation, ABC

 

 

Læs flere pressemeddelelser

Pressemeddelelse: Stærkstrømsingeniør Blev Årets Unge FRI-rådgiver
Pressemeddelelse: Stærkstrømsingeniør Blev Årets Unge FRI-rådgiver
Det blev den 34-årige stærkstrømsingeniør Sonu Sing, der løb med titlen som Årets Unge FRI-rådgiver 2026. Sonu får prisen blandt andet på baggrund af sit arbejde med elektrificeringen af det danske jernbanenet og kørestrømsanlægget på California High-Speed Rail - USA’s første elektrificerede højhastighedsbane.
Pressemeddelelse: FRI’s analyse af forsvarsinvesteringer efterlader spørgsmål til politikerne
Pressemeddelelse: FRI’s analyse af forsvarsinvesteringer efterlader spørgsmål til politikerne
En ny analyse fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, viser, at Danmarks kommende forsvarsudgifter har potentiale til at skabe ekstra rådgiveromsætning for mere end 600 mio. kroner. Analysen viser også, at vi i særdeleshed mangler politisk svar på hvordan de 1,5% af BNP, som Danmark har forpligtet sig til at investere i bredere sikkerhed i overensstemmelse med kravene fra NATO, skal investeres i praksis.