Af Ulrik Ryssel Albertsen, erhvervspolitisk chef i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI 18. august, 2025, Klimamonitor

Vi har haft en sommer, der har været præget af en lang række voldsomme skybrud og ekstremregn over hele Danmark. Flere steder blev der målt over 100 mm regn på ét døgn, og i Neble på Møn faldt der hele 160 mm på under to døgn – det vådeste døgn i landet i over 30 år. Og denne juli-måned kan bryste sig af at være den 10.-vådeste nogensinde.

Mediebilledet har været fyldt af oversvømmede kloaker og områder, og vi må efterhånden erkende, at vi ikke er klædt på til at håndtere det vejr, som konsekvenserne af klimaændringerne fører med sig.

Behovet er akut

Den våde sommer understreger, hvor akut behovet for effektiv og fremtidssikret klimatilpasning er. Det er derfor stærkt problematisk, at kommunerne – som følge af de nuværende samfundsøkonomiske beregningsmodeller – i praksis kun kan klimatilpasse mod 10-års hændelser, når vi allerede i dag ser konsekvenserne af langt mere ekstreme vejrhændelser. Resultatet er, at projekter risikerer at være utidssvarende, allerede når de står færdige.

Sagen om Svanemøllen Skybrudstunnel og andre store klimatilpasningsprojekter illustrerer dette dilemma tydeligt. Her står vi med projekter, der er afgørende for klimasikringen af bl.a. hovedstadsområdet, men som risikerer at blive bremset af bureaukratiske barrierer og en lovgivning, der ikke er gearet til fremtidens klimaudfordringer.

Den samfundsøkonomiske spændetrøje, som kommuner og forsyningsselskaber er spændt ind i, underminerer ambitionerne om rettidig og langsigtet klimatilpasning. Det er paradoksalt, at en lovændring, der skulle gøre det lettere at investere i klimasikring, i praksis har gjort det sværere.

Lovgivningen skal ændres

Hvis vi vil sikre løsninger, som vi ved, vi kan regne med i mange år frem, så er det nødvendigt, at vi kigger mod 100-årshændelser frem for 10-årshændelser.

Det kræver, at der bliver taget et grundigt kig på den nuværende lovgivning, hvor der er for mange modarbejdende vilkår for vores klimatilpasning i landet. Vi har allerede miljøministerens ord for, at der er en ny plan på vej, men vi mangler stadig at se konkrete forslag.

Som branche efterspørger vi en national plan, der sørger for, at vi kan være beslutningsdygtige på tværs af kommuner, så vi ikke efterlader den enkelte kommune ansvarlig for klimatilpasning, som i bund og grund er et fælles ansvar for os alle.

Imens vi afventer en ny klimatilpasningsplan fra Miljøministeriet, kan vi i hvert fald afsløre, at vi fra FRI’s side snart fremlægger flere konkrete forslag på tiltag, der kan hjælpe med at effektivisere klimatilpasningen rundt omkring i landet.

Vi er som branche klar til at levere de løsninger, der får sat en prop i konsekvenserne af klimaforandringerne, men vi har akut behov for en national plan, der sikrer en langsigtet og effektiv klimatilpasning i alle dele af landet.