FRI's udvalg

FRI har 4 ekspertudvalg og tre tværgående forretningsudvalg, der sikrer, at FRI's aktiviteter og holdninger afspejler medlemmernes interesser og prioriteter. 

FRI's udvalg for Byggeri

Byggeriudvalget varetager FRI's indsats i byggepolitiske og byggetekniske spørgsmål. Under udvalget findes også 'Byggefaglig taskforce'.

FRI's udvalg for Vand- og Miljø

Udvalget varetager vand- og miljømæssige spørgsmål, hvor det er hensigtsmæssigt for medlemsvirksomhederne at agere som branche. 

Byggefaglig Taskforce

Byggefaglig taskforce skal med reference til FRI's byggeriudvalg kommentere, fastlægge og synliggøre FRI's synspunkter.

FRI's repræsentanter i andre udvalg

FRI bliver ofte bedt om at repræsentere branchen i forskellige udvalg, råd og bestyrelser. Det er blevet til en rigtig lang liste, som du kan se her. 

Definitioner af udvalg og grupper

I foreningsarbejdet anvendes begreberne permanent udvalg, ad hoc udvalg og arbejdsgruppe. De anvendte definitioner er:

Permanent udvalg

Betegnelsen permanent dækker, at dette udvalgs arbejdsområde er af strategisk og vedvarende vig­tighed for foreningens medlemsfirmaer. Et udvalg kan have flere ansvarsområder og forpligtelser, som er defineret i udvalgets kommissorium. Udvalget nedsættes af bestyrelsen og bemandingen godkendes af denne.

Ad hoc udvalg

Som ad hoc (situationsbestemt) udvalg betegnes et udvalg med et indsatsområde, der anses væsent­ligt i en periode af længere varighed - men ikke permanent karakter. Det er en forudsætning, at ad hoc udvalget er ansvarligt for mere end blot én enkelt konkret opgave eller ét projekt. Et ad hov udvalg nedsættes enten af bestyrelsen eller af et permanent udvalg, men skal altid godkendes af bestyrelsen. Ad hoc udvalg nedsættes for et år ad gangen.

Arbejdsgruppe/taskforce

En arbejdsgruppe/taskforce er nedsat enten af bestyrelsen eller af et udvalg (et permanent udvalg eller et ad hoc udvalg). En arbejdsgruppe/taskforce skal løse en konkret defineret opgave eller et projekt inden for en aftalt tidsplan og med en ramme for ressourceforbruget.