Debat: Finansloven afhjælper ikke vores akutte mangel på kvalificeret arbejdskraft

Finanslov 2022 er fyldt med gode klimatakter, men et springende punkt mangler: Løsningen på den manglende arbejdskraft. Uden flere medarbejdere til blandt andet rådgiver- og ingeniørvirksomhederne, ser det sort ud for de grønne ambitioner.

Af Henrik Garver, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, Altinget d. 15. december 2021

Årets finanslov er landet, og den er på mange områder forbilledligt grøn. Det er essentielt for Danmark, men ikke uden udfordringer. Kaster man et blik på de initiativer i Finansloven, der skal sikre bæredygtighed og grøn omstilling, er det tydeligt, at behovet for ingeniørkompetencer vil stige. Det bygger oven på et allerede identificeret mismatch mellem udbud og efterspørgsel af tekniske og naturvidenskabelige kandidater i 2030 på 13.000 personer.
(Kilde: IRIS -  https://irisgroup.dk/mismatch-paa-det-danske-arbejdsmarked-i-2030/ )

Der er fx afsat 120 millioner til en drikkevandsindsats, bl.a. til en drikkevandsfond, mere end 2,5 milliard til CO2-fangst frem mod 2032 og yderligere 100 millioner kroner i 2022 til klimabistand. Og så er der givet politisk håndslag på 2 GW mere havvind. hvilket er afgørende hvis vi skal realisere en grøn omstilling af industrien og sikre de enorme mængder af vedvarende energi til Power-to-X, der skal til, når lastbiler, skibe og fly skal over på klimavenlige brændstoffer. Derudover indledes der i 2022 politiske forhandlinger om en CO2-afgift. Vi har i FRI længe argumenteret for en CO2-afgift, fordi det er den mest omkostningseffektive måde at nå klimamålet i 2030 på. Forud venter dog nok hårde politiske forhandlinger, inden partierne forhåbentlig kan mødes om en ambitiøs og bred aftale.


Plus og minus på renoveringsfronten

Et enkelt hår i suppen, når det kommer til de grønne tiltag i finansloven er, at renoveringer af almene boliger for to milliarder kroner udskydes. Det er vigtigt at huske, at de mange milliarder til renovering i den almene sektor, der blev frigivet i forbindelse med sidste års mere ekspansive finanslov, faktisk havde til formål at indhente et massivt efterslæb. Renovering af de almene bygninger bør være en af metoderne til at hente CO2-besparelser, ift. at nå 2030-målet.

Derfor er det ikke nødvendigvis jordens klogeste beslutning at renoveringer udskydes blindt, blot for at bremse aktiviteten. Til gengæld er det positivt, at vi siger farvel til BoligJobordningen for håndværkerydelser; det vil aflive en ordning med ringe effekt og nedbringe byggeaktiviteten hos de private boligejerne, hvilket kan frigøre medarbejdere, hos de udførende virksomheder, til andre projekter.

Så langt, så godt – set med rådgivende ingeniørbriller. Der er nemlig udsigt til travlhed i vores medlemsvirksomheder i den kommende tid. Men der er bare et, stort og desværre nok altoverskyggende problem.


Ingen tiltag mod rekrutteringsudfordringerne

Finanslovens mest vidtrækkende konsekvens for vores branche, er det, der er udeladt. Der mangler initiativer, der kan afhjælpe vores akutte mangel på kvalificeret arbejdskraft. I FRI havde vi gerne set nogle kortsigtede initiativer, der kunne styrke arbejdsudbuddet, f.eks. omkring skatten på arbejde, en fastholdelsespakke for seniorer og bedre mulighed for at rekruttere arbejdskraft fra lande uden for EU.

Heller ikke på den lange bane, er der initiativer, der kan afhjælpe ingeniørmanglen. Det kunne have været at styrke de naturvidenskabelige uddannelser (for yderligere at løfte kvaliteten og reducere frafaldet) samt at en del af de 125 millioner årligt, der er afsat til at styrke læreruddannelsen, var øremærket til et løft af lærerkompetencerne i STEM-fagene.

Jeg håber, at der i de kommende måneder kan findes politiske løsninger på, hvordan vi øger arbejdsudbuddet og at vi på den måde kommer tættere på en løsning der reducerer det mismatch som vi kan se der er. For det er der behov for, hvis vi skal holde tempoet i den grønne omstilling og nå i mål med 70 procents CO2 målet i 2030.

Læs flere debatindlæg fra FRI

Debat: Vi må ikke bremse byggeriet trods krig og corona
Debat: Vi må ikke bremse byggeriet trods krig og corona
Markedsusikkerhed, inflation og stigende renter er i fuld gang med at bremse byggeriet frem mod 2023. Vi har ikke brug for at den offentlige sektor forstærker effekten. Danmark har ikke brug for en katastrofeopbremsning i byggeriet i 2023, skriver FRI