Presseklip: Grøn innovation kan give et økonomisk forspring i 2021

Uge 1 2021

Grøn innovation kan give et økonomisk forspring i 2021

EU vil være klimaneutral i 2050, og allerede i 2021 startes EU's Green Deal op med et budget på en milliard euro til forskning og innovation inden for områder som ren energi, bæredygtig transport, grønnere landbrug og forankring af CO2. Danmark skal i gang og udnytte den styrke, vores virksomheder har netop nu. Derfor er det skuffende, at regeringen slet ikke er ambitiøs nok i det udspil, der for nyligt er kommet til en strategi for bæredygtigt byggeri, skriver FRI's adm. direktør, Henrik Garver, i et debatindlæg i Børsen. "Der skal tempo på. Den rådgivende ingeniørbranche står klar med viden og tværfaglig indsigt, og de kan levere på en mere ambitiøs grøn dagsorden i Danmark - og det vil styrke erfaringerne og referencerne, når der skal konkurrences om opgaverne i Europa. At give danske virksomheder en stærk grøn platform gennem danske krav, der gavner klimaet, burde være en no-brainer for regeringen."

In­ge­ni­ø­rer får ne­ga­tiv ef­fekt af han­del­s­af­ta­le med Stor­bri­tan­ni­en – fle­re vil ryk­ke ak­ti­vi­te­ter ud af Dan­mark

Den danske eksport af ingeniørydelser til Storbritannien er under pres med den nye aftale mellem EU og Storbritannien, hvor varer er omhandlet af frihandel, men ikke serviceydelser. "Omsætningen fra Danmark til Storbritannien vil falde. Det samme vil ske for aktiviteten. Den usikkerhed, der ligger, er der ingen, der kan acceptere,” lyder det fra Henrik Garver, adm. direktør i FRI. (Børsen)

Erhvervsbyggeriet i overraskende comeback

Farten på erhvervsbyggeriet er kommet overraskende højt op igen efter en voldsom nedtur i starten af coronakrisen. " I de professionelle segmenter er det gået overraskende godt på trods af corona og den begyndende krise, der ulmede forrige efterår, hvor der ikke var corona. Nu ser vi positivt ind i et 2021 - det synes jeg er lidt overraskende," udtaler Henrik Garver, adm. direktør i FRI og tilføjer: "Da vi gik på sommerferie var der et pænt ordregab." (Børsen)

FRI drømmer om bedre vilkår for rådgivere i Kina efter ny EU-aftale

Den omfattende investeringsaftale, som EU-Kommissionen og den kinesiske regering gav hånd på kort før nytår, kan på sigt være et vigtigt skridt mod at fjerne noget af den aversion, der hidtil har kendetegnet danske rådgiveres forhold til det kinesiske marked. Det vurderer Henrik Garver, adm. direktør i FRI. (CleanTechWatch)

Kampen om infrastruktur står mellem motorveje og togskinner

Licitationen har spurgt de fleste større partiers transport-ordførere om deres ønsker og mærkesager i de kommende infrastrukturforhandlinger. For rådgivere og anlægsbranchen er det ikke så vigtigt, om ét projekt bliver til noget frem for et andet. I stedet hungres der primært efter et langsigtet perspektiv og tillid til, at projekterne gennemføres. "Ikke at man skal beslutte nu, hvad der skal laves i 2035, men man skal gerne lave nogle mellemfristede fremskrivninger, så man måske allerede i 2025 siger - hvad kunne vi tænke os at sætte i gang de næste ti år?, udtaler Henrik Garver, adm. direktør i FRI. (Licitationen)