Presseklip: Hvis vi skal rive mindre ned, skal vi ændre både lovgivning og vores mindset

Uge 25 2025

FRI Debat: Hvis vi skal rive mindre ned, skal vi ændre både lovgivning og vores mindset

I et debatindlæg i Byrummonitor, argumenterer FRI sammen med EKJ Rådgivende Ingeniører for, at der bliver revet alt for meget ned og bygget alt for meget nyt, hvilket belaster klimaet unødvendigt. Derfor skal bygningsejere blive bedre til at se potentialet i en eksisterende bygning, og som rådgivere skal man blive bedre til at hjælpe med, at nedrivninger undgås og de eksisterende konstruktioner genbruges.

Ugens presseklip: Mange har svært ved at finde rundt i ATF-vejledninger

En række medier har i denne uge bragt en ny brugerundersøgelse, som konkluderer, at ejendoms- og byggefolk har svært ved at navigere i det, der kaldes alment teknisk fælleseje (ATF). FRI er en af de otte organisationer, der står bag initiativet til undersøgelsen.

Igen i denne uge har flere medier refereret til State of the Nation-rapporterne om efterslæbet på de kommunale veje.

FRI på LinkedIn:  Tak for et fantastisk Folkemøde 2025! 

I et LinkedIn-opslag binder FRI sløjfe på et veloverstået Folkemøde i Allinge spækket med aktuelle events og takker alle dem, der deltog i FRI-arrangementerne, og som inviterede FRI forbi.

”Vi quizzede med politikere og eksperter, diskuterede byggestop og nedrivning, lyttede til livepodcast, og gav mikrofonen videre til ungdommen i debatten om arealernes fremtid”.