Presseklip, uge 48 2025: Opfordring til de nye byråd og tegn på et mere stabilt marked i Europa

Uge 48 2025

Konstitueringerne er ved at være på plads - nu starter det rigtige arbejde 

Størstedelen af landets kommuner har fået nye konstitueringer på plads oven på kommunalvalget. I den forbindelse kommer Henrik Garver med en opfordring til de nye byråd, hvor han anbefaler at kigge på FRI’s State of the Nation-rapporter ift. de opgaver, som venter ude i mange af kommunerne. Generelt er der et for stort vedligeholdelsesefterslæb i mange sektorer i Danmark, som snart kræver handling, hvis regningen ikke skal vokse sig alt for stor (Dagens Byggeri, BygTek).

Ny måling viser tegn på et mere stabilt marked i Europa

I EFCA’s nyeste barometermåling kommer de nyeste tal fra den europæiske rådgiverbranche. Målingen viser bland andet et marked, der er ved at stabilisere sig oven på en tid, hvor ordrebøgerne har været fyldt op. Dog er der stadig et gennemsnit på 10,2 måneders sikret arbejde, som er tæt på det højeste niveau efter pandemien (Dagens Byggeri).

FRI på LinkedIn

FRI havde EFCA’s Board of Directors på besøg i Industriens Hus. Her var der rig mulighed for gennemgang af tilstanden i den europæiske rådgivende ingeniørbranche samt et blik over sneen, der faldt over København.