FRI Pressekommentar: Løsningen på faldet i studieoptaget findes

Onsdag d. 27. juli offentliggjorde Uddannelses- og Forskningsministeriet tallene for antal optagede på de videregående uddannelser. 60.034 skal starte på en af landets videregående uddannelser i år. Det er et fald på hele 9 procent forhold til “før Corona”-normalen i 2019. Udviklingen på ingeniørfagene og inden for STEM-fag generelt er mindre dramatisk, men også her er der sket et fald.

Adm. direktør i FRI, Henrik Garver, finder udviklingen trist, men ikke overraskende, og han henstiller til, at man i stedet for at nøjes med at bekymre sig over tallene fokuserer på de mulige løsninger, der kan være:

- Det faldende optag ER bekymrende. Men bekymring løser ikke problemerne, og det faktuelle grundlag kan anskues på flere måder. Løsningen ligger i handling. Vi skal som samfund, som organisationer og som virksomheder blive endnu bedre til at understøtte gode studiemiljøer, siger Henrik Garver og uddyber:

- Det er de politiske rammer omkring vores videregående uddannelser, ikke de unges studievalg, der er problemet. Og politiske rammer, uanset om det er udflytning af uddannelser, lukning af velfungerende uddannelser til et jobmarked, der mangler kandidaterne eller begrænsning af udenlandske studerendes mulighed for at læse i Danmark, kan vi jo heldigvis gøre noget ved.

- Vi har et stort, uudnyttet potentiale i internationale studerende og muligheden for at kunne undervise på engelsk. Der er i år ca. 4.000 færre studiepladser, som følge af den politiske aftale fra 2021 om at begrænse antallet af internationale studerende. Det er et konkret og markant problem, for med faldende ungdomsårgange og et stigende behov for højtuddannet arbejdskraft til det danske arbejdsmarked virker det intuitivt tåbeligt, at vi ikke ønsker at uddanne internationale studerende i Danmark, mener han.

https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2022/stort-fald-i-nye-studerende-pa-de-fire-store-uddannelser-pa-velfaerdsomradet-det-er-dybt-bekymrende

Læs flere pressemeddelelser

Uddannelsessystemet halter – mange unge vil være ingeniører, men optaget falder
Uddannelsessystemet halter – mange unge vil være ingeniører, men optaget falder
Årets spritnye studieoptag bekræfter et alvorligt paradoks: Civilingeniøruddannelsen er i 2025 igen den mest søgte videregående uddannelse i Danmark – men optaget er alligevel faldet med hele 9 %. Det er et tydeligt tegn på, at vi ikke formår at omsætte unges lyst til at læse ingeniør til konkrete studiepladser.
FRI Pressemeddelelse: Ny branchevejledning for Jordhåndtering er klar til rådgivere og bygherrer
FRI Pressemeddelelse: Ny branchevejledning for Jordhåndtering er klar til rådgivere og bygherrer
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, ønsker at øge fokus på, hvordan vi i Danmark arbejder med jordhåndtering. Vi ønsker også at forbedre måden, vi gør det på. Derfor har FRI udarbejdet en ny branchevejledning for jordhåndteringsområdet. Vejledningen er udviklet med henblik på at sikre en ensartet og høj kvalitet i håndteringen af jord i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter. 
Pressekommentar: Anlægsramme løftes – men vi lapper stadig på et hul i vejen
Pressekommentar: Anlægsramme løftes – men vi lapper stadig på et hul i vejen
FRI hilser aftalen om kommunernes økonomi i 2026 og løftet af anlægsrammen til 22,3 mia. kr. velkommen, men peger på, at behovet stadig overstiger rammen. Efterslæbet er over 60 mia. kr. alene for kommunale bygninger. Klimatilpasning bør prioriteres højere, og FRI foreslår at friholde sådanne projekter fra anlægsloftet.