Pressekommentar: Anbefalinger til fremtidens arkitektur er et vigtigt skridt for den grønne omstilling

Ekspertgruppen for National Arkitekturpolitik, som er nedsat af kulturministeriet, har afleveret 24 anbefalinger til fremtidens arkitektur. Flere af anbefalingerne stemmer overens med FRI’s og aktører på tværs af byggebranchens forslag til konkrete initiativer i stat, kommuner og branche, der er nødvendige for den grønne omstilling.

-Bæredygtighed i byggebranchen har længe været en af FRI’s vigtigste dagsordener, og vi bakker i sagens natur op om de ambitiøse initiativer, som vil være et vigtigt skridt for den grønne omstilling, og vi håber, at anbefalingerne vil blive efterlevet i praksis, udtaler Majbritt Juul, chef for bæredygtighed, byggeri og anlæg.

Udover anbefalingerne er ekspertgruppen også kommet med en hvidbog indeholdende otte dogmer, som primært har fokus på genanvendelse af byggematerialer, plads til natur i og udenfor byerne samt prioritering af kvalitet og samarbejde i udviklingen af byer og mangfoldige boligtyper. I forbindelse med lanceringen lægges der vægt på, at anbefalingerne skal skabe afsæt for debat om arkitekturens rolle og funktion i samfundet.

Læs flere pressemeddelelser

FRI Pressemeddelelse: Ny branchevejledning for Jordhåndtering er klar til rådgivere og bygherrer
FRI Pressemeddelelse: Ny branchevejledning for Jordhåndtering er klar til rådgivere og bygherrer
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, ønsker at øge fokus på, hvordan vi i Danmark arbejder med jordhåndtering. Vi ønsker også at forbedre måden, vi gør det på. Derfor har FRI udarbejdet en ny branchevejledning for jordhåndteringsområdet. Vejledningen er udviklet med henblik på at sikre en ensartet og høj kvalitet i håndteringen af jord i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter.