Pressekommentar: Glem ikke rådgiverydelser i et fremtidigt håndværkerfradrag

Debatten om håndværkerfradraget er blusset op igen, efter Venstres formand, Troels Lund Poulsen, tidligere i dag kastede lys på et forslag om at genindføre fradraget, men målrettet energiforbedringer og klimasikring af boliger.

Adm. Direktør i FRI, Henrik Garver, mener, at man skal overveje, hvordan man bedst får udnyttet fradraget, hvis det skulle indføres igen:

- Det er positivt at åbne op for muligheden for at få tilskud til energiforbedringer og en mere udbredt klimasikring for boligejere. Hvis det kan skabe et incitament til, at der bliver gjort mere, for et fradrag skal gøre en reel forskel for klimaet. Derfor vil et fradrag, der alene går på håndværkerydelsen, i sig selv være utilstrækkeligt. Det vil ikke nødvendigvis drive de rigtige løsninger. Hvis der skal ses på et fradrag, vil det være vigtigt, at det også omfatter muligheden for at få fradrag for købet af de rådgiverydelser, der typisk skal ligge til grund for et projekt om klimasikring eller energiforbedringer, siger han og fortsætter:

- Rådgiverydelser, typisk fra ingeniører og arkitekter, er med til at sikre, at boligejere ikke starter et ombygningsprojekt uden den rette vejledning i arbejdet med at prioritere, hvilke grønne løsninger der er bedst. Det er godt for de enkelte boligejere, men det er også med til at sikre det bedste samfundsøkonomiske afkast i sidste ende, slutter han.

Pressekommentar: Anlægsramme løftes – men vi lapper stadig på et hul i vejen
Pressekommentar: Anlægsramme løftes – men vi lapper stadig på et hul i vejen
FRI hilser aftalen om kommunernes økonomi i 2026 og løftet af anlægsrammen til 22,3 mia. kr. velkommen, men peger på, at behovet stadig overstiger rammen. Efterslæbet er over 60 mia. kr. alene for kommunale bygninger. Klimatilpasning bør prioriteres højere, og FRI foreslår at friholde sådanne projekter fra anlægsloftet.