Udvalg

Klimavenligt byggeri - LCA

Bæredygtighed er et tidens vigtigste emner og bliver diskuteret i alle dele af samfundet. Dette gælder naturligvis også inden for byggeriet. Begrebet bæredygtighed dækker over en bred vifte af emner, men på nuværende tidspunkt er det klimadelen af bæredygtighed, der har et særligt fokus i bygge- og anlægsbranchen.

Denne temaside drejer sig om klimadelen af bæredygtighed i bygge- og anlægsbranchen og i særlig grad klimakravene i BR18. De øvrige elementer af bæredygtighed er ikke blevet konkretiseret indenfor branchen endnu.

Sidens formål er at fungere som guide til viden og skabe overblik over, hvor man kan finde relevant information om bl.a. klimakravene i BR18, LCA på bygninger, nødvendig software og andet. 

FRI er repræsenteret i en række udvalg og organisationer, der præger retningen for klimkravene og sikrer gode vilkår for branchen. Dem kan du også læse mere om her på siden. Udover det har FRI, i samarbejde med Bygherreforeningen og Danske Arkitektvirksomheder, udarbejdet en ydelsesbeskrivelse for bæredygtighedsydelser, som du kan læse mere om her.

Klimakrav i BR18 og LCA

LCA kort fortalt

LCA, eller Life-cycle-assessment, er en vurdering af den totale miljømæssige påvirkning af et materiale eller system af materialer. Indenfor byggeri foretager man en LCA af bygningen over en periode på 50 år. Dermed betragter man alle bygningsdelenes klimaaftryk som helhed over en 50-årig periode. Fra produktion til bortskaffelse og affaldshåndtering eller evt. genanvendelse.

Du kan læse mere om LCA på EPDDanmarks hjemmeside

De følgende afsnit på denne hjemmeside tager udgangspunkt i en LCA på bygninger og klimakravene i BR18.

Moduler i LCA

De forskellige trin i en bygningsdels levetid er inddelt i faser A, B, C og D. Faserne er inddelt i undermoduler. Modulerne er navngivet A1-A5, B1-B6, C1-C4 og til sidst D. Det er dog kun A1-A3, B4, B6, C3-C4 og D, der er krav i en LCA vurdering af en bygning i BR18.

Herunder kan du se de forskellige moduler, der indgår i en LCA. Moduler der står med grøn, skal medtages i LCA af en bygning jf. den kommende lovgivning. Modulet D skal dog ikke indgå i det samlede regnskab, men kun beregnes.

Figuren er fra Videncenter for Byggeriers Klimapåvirknings hjemmeside, hvor du også kan læse mere om LCA-modulerne. VCBK har også lavet en introduktion til LCA i praksis der går mere i dybden med hvert modul. 

Hvad skal indregnes?

Klimakrav BR18

Kravene for bygningers klimapåvirkning kan læses i BR18 her.

Der ligger også en vejledning til klimakravene, som kan læses her.

Du kan læse en kort PowerPoint gennemgang af klimakravene på Videncenter for Bygningers Klimapåvirknings hjemmeside

På Bolig- og Planstyrelsens hjemmeside kan man læse mere klimakravene i BR18.

FRI har afholdt webinar om, hvad der er omfattet af LCA-beregningen, og hvad der skal til for at opfylde kravene. Du kan se eller gense webinaret her. /fri-webinar-br-s-krav-til-lca-beregning

Vil du hører nærmere om klimakrav i BR18, er du velkommen til at kontakte Majbritt Juul på mail mj@frinet.dk eller telefon 35253746.

Herunder ses en oversigt over indfasningen af de overordnede klimakrav over den næste årrække, som er aftalt i forligskredsen bag "National strategi for bæredygtigt byggeri".

 

Vejledninger til klimakrav i BR18

Vejledninger til klimakrav i BR18 er blevet udgivet d. 2. december. Du kan finde vejledninger herunder eller på Bolig- og Planstyrelsens hjemmeside.

"Vejledning til deklarationskrav for bygningers klimapåvirkninger 297 stk. 1-9".

"Vejledning til grænseværdi for bygningers klimapåvirkninger, §298 st. 1-4".

"Tilføjelse til dokumentationsvejledning om bygningers klimapåvirkning, §40".

"Supplement til vejledning om lovliggørelse om bygningers klimapåvirkninger".

"BBR18, bilag 2, tabel 6, version 1".

"BBR18, bilag 2, tabel 7, version 1".

FRI og FRI's medlemmer har afgivet høringssvar til vejledninger. Svarene er samlet i et dokument, og kan læses herunder. FRI kommentarer er indsat i hvert skema i højre kolonne. 

Udkast til vejledninger med FRI's kommentarer.

 

 

Krav til LCA i BR18

Fra 1. januar 2023 er det blevet et krav, at alt nybyggeri, hvor der er krav til en energiramme skal have foretaget en LCA. Det vil sige, at uopvarmet nybyggeri og tilbygninger ikke er omfattet et krav om LCA.

For nybyggeri over 1000 er der en grænseværdi på 12 kg CO2 eq pr. m²pr. år, som byggeriet skal holde sig under. Kravet på 1000 m² for en bygning er til opvarmet areal ift. BBR. Det betyder for eksempel, at en bygning på 2000 m², hvor 1500 m² er uopvarmet lagerhal og de resterende 500 m² er opvarmet kontor ikke er underlagt grænseværdien på 12 kg CO2 eq pr. m² pr. år. Den skal dog stadig har foretaget en LCA beregning.

Kravet i lovgivningen siger, at LCA'en skal være lavet inden bygningen bliver taget i brug. Ved færdigmelding skal denne fremsendes til den pågældende kommune, men der er ingen krav til i hvilket format den skal afleveres i. Det skal dog fremgå, at man overholder kravet og har benyttet den korrekte beregningsmetode. Kommunen kan efterfølgende efterspørge yderligere dokumentation som f.eks. hvilke EPD'er der er blevet benyttet osv.

Videncenter for Cirkulær økonomi i byggeri har lavet en folder, der giver en kort introduktion til de grundlæggende principper og krav til en LCA af en bygning. Du kan finde folderen her.

I forbindelse med udregningen af en LCA på en bygning, er det vigtigt at lægge mærke til, at modulet D skal beregnes, men modulet skal ikke medtages i det endelige regnskab. Herunder ses modulerne i en LCA. Moduler markeret med grøn skal medtages i en LCA på bygninger.

Det er ikke alle bygningsdele/materialer, der skal medtages i en LCA.  For et overblik over hvilke bygningsdele/materialer der skal medtages, henviser vi til den kommende lovgivning på området, mere specifikt bilag 2, tabel 6. I bilaget fremgår alle de bygningsdele/materialer der skal medtages i en LCA, og eksempler på bygningsdele/materialer der ikke skal. De bygningsdele/materialer der ikke er beskrevet i bilaget, skal ikke medtages i en LCA.

Nogle arealer vægtes forskelligt, f.eks. vægtes udvendige trapper med 25%. I paragraf 297 fremgår det hvilke bygningsdele, der skal vægtes mindre end 100%. 

Der kan gælde særlige forhold for en LCA på en bygning, hvis f.eks. bygningen skal konstrueres på blød bund. Dermed kan projektet være berettiget til en dispensation ift. LCA-kravene på specifikke bygningsdele. Du kan læse mere om særlige forhold for bygninger i rapporten fra BUILD. Den beskriver beregningsmodellen, der skal benyttes til dispensationen for særlige behov for bygninger. 

Det er vigtigt at sætte sig ind i kravene i BR18, inden man går i gang med en LCA-beregning. Målsætningen for beregningen er også at vigtig at have på plads, inden man foretager en LCA -beregning. Er målsætningen f.eks. at overholde lavemmissionklassen eller minimumskravet i BR18? Det er relevant at overveje om man tidligt i byggeprocessen, skal begynde at lave indledende LCA-beregninger. I byggeriets tidlige faser kan man i højere grad påvirke den endelige LCA ved f.eks. at foreslå alternative materialevalg med lavere GWP (Global Warming Potential). 

Det anbefales derfor, at man starter med sine LCA overvejelser tidligt i byggeprocessen. På Værdibygs hjemmeside om bæredygtighed kan du læse mere om i hvilke faser, det er relevant at implementere en LCA-beregning. 

Det kræver en masse data og information at foretage en LCA-beregning. En LCA-beregning kræver mængdedata på alle de relevante bygningsdele. Det er ikke nødvendigvis rådgiverens ansvar at indsamle den nødvendige data. 

Indsamlingen af data er en tidskrævende proces, og der er et behov for data fra flere faggrupper. Det kan derfor være nødvendigt at koordinerer indsatsen for at få alt den nødvendige data.

Der er ikke et krav til at LCA'en skal være udført som as-built. Det er derfor muligt at lave LCA'en på baggrund af tekniske tegninger som f.eks. arkitekttegninger og konstruktionstegninger. 

Det er ikke et krav, at en LCA-beregning i skal være foretaget i LCAbyg for at overholde BR18. Der er heller ingen krav til hvilken type miljødata, man benytter i sin LCA-beregning.

 

LCA-software

Der findes flere forskellige værktøjer, der kan beregne en LCA på en bygning. BUILD har i samarbejde med Bolig- og Planstyrelsen udviklet LCAbyg, der er en software specifikt rettet mod at lave LCA på bygninger. Du kan downloade og læse mere om LCAbyg her.

Der er ingen krav til, at en LCA-beregning for en bygning skal være foretaget i LCAbyg.

LCAbyg kan bruges til at beregne LCA på alle slags bygninger. Der er findes dog et hjælpeprogram (Excel Lite), som kan hentes fra samme side. Excel Lite henvender sig specifikt til typehus eller andet mindre byggeri. Du kan hører mere om Excel Lite her.

COWI/Arkitema er i gang med at udvikle et værktøj, LCA-collect, som bliver stillet til rådighed for hele branchen. Værktøjet vil man kunne tilgå gennem ens browser. LCA-collect bliver administreret af Molio.

Værktøjet skal bidrage til at streamline indsamlingen af mængdedata, der skal benyttes til en LCA beregning. Derudover vil data fra et specifikt projekt ligge lagret i en sky i stedet for lokalt, som det er tilfældet på nuværende tidspunkt. Du kan læse mere om værktøjet her. 

Der findes også andet software, der kan lave LCA beregninger, og der kommer løbende flere. Ovenstående er derfor kun eksempler på programmer, der kan benyttes. 

Det er vigtigt at holde styr på enhederne i forbindelse med en LCA beregning. Det data du får og skal benytte til en LCA beregning har ikke nødvendigvis den korrekte enhed. De forskellige software kan benytte forskellige omregninger og enheder, så hver opmærksom på, at dine indtastede data har korrekte enheder. 

Vejledninger i LCAbyg

LCAbyg har sin egen YouTube kanal, hvor der ligger webinarer og tutorials omkring diverse LCAbyg funktioner. Der ligger bl.a. videoer om indtastning af data i de forskellige moduler og anvendelse af specifikke data. Der findes også en PDF-guide til LCAbyg på LCAbygs hjemmeside. Der ligger også andre vejledninger på deres hjemmeside, for eksempel omkring DGNB-certificering i LCAbyg.

Under publikationer på LCAbygs hjemmeside kan du finde de seneste publikationer fra BUILD om LCAbyg. Der ligger bl.a. eksempelbiblioteket der danner grundlag for de generiske data i LCAbyg og en publikation om CO2-krav og særlige bygningsforudsætninger. 

VCBK har også en FAQ på de mest gængse spørgsmål til en LCA-beregning af en bygning.

Kurser i LCA

Videncenter om Bygningers Klimapåvirkning (VCBK) har samlet en række kurser, netværksmøder og webinarer omkring bæredygtighed i byggeri og i særdeleshed LCA på deres hjemmeside.

Man kan også finde kurserne hos de enkelte udbydere, såsom for eksempel Molio, Green Building Council(dk-gbc), Danske Standarder(DS), BUILD osv. 

Der findes også en række andre udbydere, og ovenstående liste er derfor ikke komplet. 

EPD'er

En EPD (Environmental Product Declaration - eller på dansk: Miljøvaredeklaration) er en form for dokumentation for en byggevares miljømæssige egenskaber. Det vil sige, at der foretages en livscyklusanalyse af en enkelt vare, og på baggrund af den vurdering, fås specifikke værdier på de relevante moduler. De værdier danner grundlag for beregningerne i en LCA. 

Der findes fire forskellige EPD'er som benyttes i forbindelse med en LCA-beregning: generiske, branche-, projekt- og produktspecifikke. Du kan læse mere om hvad en EPD er og forskellen på de forskellige EPD'er på EPDDanmarks hjemmeside. 

LCAbyg har en række generiske EPD'er i sit bibliotek. Hvis man vil benytte branche eller produktspecifikke EPD'er skal man downloade disse fra enten EPDDanmarks hjemmeside eller på producentens hjemmeside. Der findes en tutorial til hvordan, man importerer EPD'er til LCAbyg. EPD'er skal være udarbejdet efter DS/EN 15804+A1 for at være kompatible med LCAbyg. Hvis den ikke er det, skal denne indtastes manuelt i LCAbyg. 

Det er sidste frist at udarbejde EPD'er efter 15804+A1 i 2022, hvorefter EPD'er skal udarbejdes efter den nye standard 15804+A2.

Der findes også en guide til indtastning af EPD'er og et webinar om samme, hvor manuel indtastning af EPD'er også blev gennemgået.

LCA som værktøj ved renovering og byggeri - Videncenter for Cirkulær  Økonomi i Byggeriet - VCØB

BR18-krav og certificeringsordninger

Det er vigtigt at skelne mellem kravene i BR18 og andre ordninger og klasser. Kravene i BR18 er minimumskrav, og skal derfor altid overholdes.  

I BR18 er der beskrevet en lavemissionsklasse, der stiller skærpede krav til en bygnings GWP. Fra 1. januar 2023 lyder kravet på 8 kg CO2 eq pr. m² pr. år. Lavemissionsklassen er frivillig. Du kan læse mere om lavemissionsklassen på Bolig- og Planstyrelsen hjemmeside.

Bygherrer kan også vælge, at et byggeri skal certificeres. En af de mest anvendte certificeringsordning i Danmark er DGNB. Der er også en række krav forbundet med at blive DGNB-certificeret, som ikke kræves i BR18. Lige nu er der en opdateret DGNB-manual i høring. Den nye manual træder i kraft i januar 2023, og målet er, at strømline DGNB-kravene ift. BR18. 

DGNB Certificering | INGENIØR'NE

 

Den frivillige bæredygtighedsklasse

Der findes også den frivillige bæredygtighedsklasse, der er en valgfri klasse, der stiller en række krav til alt fra rumakustik til dokumentation af skadelige stoffer. På deres hjemmeside kan du læse mere om klassen, og hvilke krav den stiller. 

Den frivillige bæredygtighedsklasse skal bidrage til et mere bæredygtigt  byggeri - YouTube

FRI er med til at skabe retning

FRI er repræsenteret i en række organisationer og udvalg, der er med til at præge retningen for klimakravene for branchen. Vi er dermed med til at sikre gode vilkår for branchen, og bidrage til den grønne omstilling af branchen. Dermed er vi med til at skabe rammerne for fremtidens byggeri.

FRI er blandt repræsenteret i:

  • Værdibyg (formandskab)
  • Molio
  • Koordineringsudvalg for bæredygtigt byggeri
  • Netværk for strategi for bæredygtigt byggeri
  • Styregruppen for EPDDanmark
  • Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet (VCØB)

Og mange andre. 

Vi skriver også en række debatindlæg, ledere og nyhedsbreve om bæredygtigt byggeri, hvor vi bidrager til debatten om bæredygtigt byggeri.