Bæredygtighed er et tidens vigtigste emner og bliver diskuteret i alle dele af samfundet. Dette gælder naturligvis også inden for byggeriet. Begrebet bæredygtighed dækker over en bred vifte af emner, men på nuværende tidspunkt er det klimadelen af bæredygtighed, der har et særligt fokus i bygge- og anlægsbranchen.
Denne temaside drejer sig om klimadelen af bæredygtighed i bygge- og anlægsbranchen og i særlig grad klimakravene i BR18. De øvrige elementer af bæredygtighed er ikke blevet konkretiseret indenfor branchen endnu.
Sidens formål er at fungere som guide til viden og skabe overblik over, hvor man kan finde relevant information om bl.a. klimakravene i BR18, LCA på bygninger, nødvendig software og andet.
FRI er repræsenteret i en række udvalg og organisationer, der præger retningen for klimkravene og sikrer gode vilkår for branchen. Dem kan du også læse mere om her på siden. Udover det har FRI, i samarbejde med Bygherreforeningen og Danske Arkitektvirksomheder, udarbejdet en ydelsesbeskrivelse for bæredygtighedsydelser, som du kan læse mere om her.
Aftaleparterne (regeringen (A) og V, DF, SF, B, Ø, C og Å) bag National strategi for bæredygtigt byggeri skal i starten af 2024 indgå en ny aftale om grænseværdier gældende fra 1. januar 2025. Forhandlingerne pågår i øjeblikket.
FRI har støttet og deltaget i initiativet Strateginetværket, et netværk der forener virksomheder, vidensinstitutioner og organisationer i byggebranchen. Formålet er at tage ansvar for at implementere den Nationale Strategi og sikre en fælles retning.
Inden for rammerne af Strateginetværket har FRI særligt opmærksomhed på temagruppen, der fokuserer på kommende krav til LCA i Bygningsreglementet 2018 (BR18). FRI har påtaget sig rollen som medtovholder for denne temagruppe, hvor virksomheder tilknyttet FRI aktivt har bidraget som deltager i workshops og som skribenter til rapporter og notater udarbejdet i regi af Strateginetværket.
I foråret blev ”Roadmap for udvikling af metode til beregning af bygningers klimabelastning udgivet”. Siden denne udgivelse har temagruppen fortsat sit arbejde, især med fokus på, hvordan grænseværdierne for LCA bør beregnes fra 2025 i Bygningsreglementet. Rapporten "Metode til fastsættelse af fremtidige grænseværdier" finder du her.
Den 22. november præsenterede Byggepolitisk Netværk resultaterne for de boligpolitiske ordførere. Præsentationen kan ses her. Desuden er debatten om emnet tilgængelig på Folketingets hjemmeside.
BUILD er blevet påbudt at udarbejde en rapport der skal danne udgangspunkt for det materiale som Social- og Boligstyrelsen og ministeriet sender ud til forligskredsen. Rapporten kan læses her.
1. januar 2023 trådte de nye klimakrav til nye bygninger i kraft. Dermed er det blevet lovpligtigt at udfører en LCA beregning på alle nye bygninger, og for bygninger over 1000 m² er der en grænseværdi på 12 kg CO2 eq pr. m²pr. år.
LCA beregningen er begrænset til specifikke moduler og det er ikke alle bygningsdele der er omfattet af beregningen. Før man laver en LCA beregning bør man sig ind i kravene og vejledningerne. Herunder har vi samlet de mest relevante sider, hvor du kan finde information og kurser.
Information og vejledninger
- National Strategi for Bæredygtigt byggeri
- Videncenter for Cirkulær Økonomi
- BUILD
- Videncenter for Bygningers Klimapåvirkning
Kurser
Der findes et hav af kurser og webinarer omkring både klimakravene, LCA beregninger og LCA værktøjer. Herunder finder du en række relevante udbyder. På VCBK's hjemmeside findes også en oversigt over kommende kurser og begivenheder.
- Videncenter for Bygningers Klimapåvirkning (VCBK)
- MOLIO
- Rådet for Bæredygtigt Byggeri
- BUILD
og mange andre.
Værktøjer og vejledninger
- Værdibyg
- LCAbyg
Der findes andre udbydere af LCA beregningsværktøjer, som man kan vælge at benytte.
LCA, eller Life-cycle-assessment, er en vurdering af den totale miljømæssige påvirkning af et materiale eller system af materialer. Indenfor byggeri foretager man en LCA af bygningen over en periode på 50 år. Dermed betragter man alle bygningsdelenes klimaaftryk som helhed over en 50-årig periode. Fra produktion til bortskaffelse og affaldshåndtering eller evt. genanvendelse.
Du kan læse mere om LCA på EPDDanmarks hjemmeside.
De følgende afsnit på denne hjemmeside tager udgangspunkt i en LCA på bygninger og klimakravene i BR18.
De forskellige trin i en bygningsdels levetid er inddelt i faser A, B, C og D. Faserne er inddelt i undermoduler. Modulerne er navngivet A1-A5, B1-B6, C1-C4 og til sidst D. Det er dog kun A1-A3, B4, B6, C3-C4 og D, der er krav i en LCA vurdering af en bygning i BR18.
Herunder kan du se de forskellige moduler, der indgår i en LCA. Moduler der står med grøn, skal medtages i LCA af en bygning jf. den kommende lovgivning. Modulet D skal dog ikke indgå i det samlede regnskab, men kun beregnes.
Figuren er fra Videncenter for Byggeriers Klimapåvirknings hjemmeside, hvor du også kan læse mere om LCA-modulerne. VCBK har også lavet en introduktion til LCA i praksis der går mere i dybden med hvert modul.
Kravene for bygningers klimapåvirkning kan læses i BR18 her.
Der ligger også en vejledning til klimakravene, som kan læses her.
Du kan læse en kort PowerPoint gennemgang af klimakravene på Videncenter for Bygningers Klimapåvirknings hjemmeside.
På Social- og boligstyrelsens hjemmeside kan man læse mere klimakravene i BR18.
FRI har afholdt webinar om, hvad der er omfattet af LCA-beregningen, og hvad der skal til for at opfylde kravene. Du kan se eller gense webinaret her. /fri-webinar-br-s-krav-til-lca-beregning
Vil du hører nærmere om klimakrav i BR18, er du velkommen til at kontakte Majbritt Juul på mail mj@frinet.dk eller telefon 35253746.
Strateginetværket for bæredygtigt byggeri har udarbejdet et roadmap med forslag til videreudvikling af beregningsmetoden til bæredygtigt byggeri. Roadmappet omfatter flere emner, herunder overvejelser om, hvorvidt der skal inkluderes flere moduler i LCA-beregningen, brugen af danske generiske data til EPD'er samt udarbejdelse af flere LCA'er i forskellige faser af byggeriet. Der er mange andre emner, der også er blevet berørt i roadmappet. Du kan finde roadmappet ved at klikke på dette link.
Herunder ses en oversigt over indfasningen af de overordnede klimakrav over den næste årrække, som er aftalt i forligskredsen bag "National strategi for bæredygtigt byggeri". De overordnede klimakrav skal dog genforhandles hvert andet år i forligskredsen. Dermed kan de nedenstående grænseværdier kun ses som værende vejledende, og kan både blive skærpet eller lempet.
Vejledninger til klimakrav i BR18 er blevet udgivet d. 2. december. Du kan finde vejledninger herunder eller på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.
"Vejledning til deklarationskrav for bygningers klimapåvirkninger 297 stk. 1-9".
"Vejledning til grænseværdi for bygningers klimapåvirkninger, §298 st. 1-4".
"Tilføjelse til dokumentationsvejledning om bygningers klimapåvirkning, §40".
"Supplement til vejledning om lovliggørelse om bygningers klimapåvirkninger".
"BBR18, bilag 2, tabel 6, version 1".
"BBR18, bilag 2, tabel 7, version 1".
FRI og FRI's medlemmer har afgivet høringssvar til vejledninger. Svarene er samlet i et dokument, og kan læses herunder. FRI kommentarer er indsat i hvert skema i højre kolonne.
Udkast til vejledninger med FRI's kommentarer.
Fra 1. januar 2023 er det blevet et krav, at alt nybyggeri, hvor der er krav til en energiramme skal have foretaget en LCA. Det vil sige, at uopvarmet nybyggeri og tilbygninger ikke er omfattet et krav om LCA.
For nybyggeri over 1000 m² er der en grænseværdi på 12 kg CO2 eq pr. m² pr. år, som byggeriet skal holde sig under. Kravet på 1000 m² for en bygning er til opvarmet areal ift. BBR. Det betyder for eksempel, at en bygning på 2000 m², hvor 1500 m² er uopvarmet lagerhal og de resterende 500 m² er opvarmet kontor ikke er underlagt grænseværdien på 12 kg CO2 eq pr. m² pr. år. Den skal dog stadig har foretaget en LCA beregning.
Kravet i lovgivningen siger, at LCA'en skal være lavet inden bygningen bliver taget i brug. Ved færdigmelding skal denne fremsendes til den pågældende kommune, men der er ingen krav til i hvilket format den skal afleveres i. Det skal dog fremgå, at man overholder kravet og har benyttet den korrekte beregningsmetode. Kommunen kan efterfølgende efterspørge yderligere dokumentation som f.eks. hvilke EPD'er der er blevet benyttet osv.
Videncenter for Cirkulær økonomi i byggeri har lavet en folder, der giver en kort introduktion til de grundlæggende principper og krav til en LCA af en bygning. Du kan finde folderen her.
I forbindelse med udregningen af en LCA på en bygning, er det vigtigt at lægge mærke til, at modulet D skal beregnes, men modulet skal ikke medtages i det endelige regnskab. Herunder ses modulerne i en LCA. Moduler markeret med grøn skal medtages i en LCA på bygninger.
Det er ikke alle bygningsdele/materialer, der skal medtages i en LCA. For et overblik over hvilke bygningsdele/materialer der skal medtages, henviser vi til den kommende lovgivning på området, mere specifikt bilag 2, tabel 6. I bilaget fremgår alle de bygningsdele/materialer der skal medtages i en LCA, og eksempler på bygningsdele/materialer der ikke skal. De bygningsdele/materialer der ikke er beskrevet i bilaget, skal ikke medtages i en LCA.
Nogle arealer vægtes forskelligt, f.eks. vægtes udvendige trapper med 25%. I paragraf 297 fremgår det hvilke bygningsdele, der skal vægtes mindre end 100%.
Der kan gælde særlige forhold for en LCA på en bygning, hvis f.eks. bygningen skal konstrueres på blød bund. Dermed kan projektet være berettiget til en dispensation ift. LCA-kravene på specifikke bygningsdele. Du kan læse mere om særlige forhold for bygninger i rapporten fra BUILD. Den beskriver beregningsmodellen, der skal benyttes til dispensationen for særlige behov for bygninger.
Det er vigtigt at sætte sig ind i kravene i BR18, inden man går i gang med en LCA-beregning. Målsætningen for beregningen er også at vigtig at have på plads, inden man foretager en LCA -beregning. Er målsætningen f.eks. at overholde lavemmissionklassen eller minimumskravet i BR18? Det er relevant at overveje om man tidligt i byggeprocessen, skal begynde at lave indledende LCA-beregninger. I byggeriets tidlige faser kan man i højere grad påvirke den endelige LCA ved f.eks. at foreslå alternative materialevalg med lavere GWP (Global Warming Potential).
Det anbefales derfor, at man starter med sine LCA overvejelser tidligt i byggeprocessen. På Værdibygs hjemmeside om bæredygtighed kan du læse mere om i hvilke faser, det er relevant at implementere en LCA-beregning.
Det kræver en masse data og information at foretage en LCA-beregning. En LCA-beregning kræver mængdedata på alle de relevante bygningsdele. Det er ikke nødvendigvis rådgiverens ansvar at indsamle den nødvendige data.
Indsamlingen af data er en tidskrævende proces, og der er et behov for data fra flere faggrupper. Det kan derfor være nødvendigt at koordinerer indsatsen for at få alt den nødvendige data.
Der er ikke et krav til at LCA'en skal være udført som as-built. Det er derfor muligt at lave LCA'en på baggrund af tekniske tegninger som f.eks. arkitekttegninger og konstruktionstegninger.
Det er ikke et krav, at en LCA-beregning i skal være foretaget i LCAbyg for at overholde BR18. Der er heller ingen krav til hvilken type miljødata, man benytter i sin LCA-beregning. En vejledning til metoden der skal benyttes til at beregne LCA'en kan findes her.
Der findes flere forskellige værktøjer, der kan beregne en LCA på en bygning. BUILD har i samarbejde med Social- og Boligstyrelsen udviklet LCAbyg, der er en software specifikt rettet mod at lave LCA på bygninger. Du kan downloade og læse mere om LCAbyg her.
LCAbyg er frem til 2025 sikret større fra Villumfonden og Realdania til drift, vedligehold og videre udvikling. Dermed vil LCAbyg være gratis frem til i hvert fald 2025.
Der er ingen krav til, at en LCA-beregning for en bygning skal være foretaget i LCAbyg. En vejledning til metoden der skal benyttes til beregne LCA'en findes her.
LCAbyg kan bruges til at beregne LCA på alle slags bygninger. Der er findes dog et hjælpeprogram (Excel Lite), som kan hentes fra samme side. Excel Lite henvender sig specifikt til typehus eller andet mindre byggeri. Du kan hører mere om Excel Lite her.
Et værktøj som kan benyttes i sammenspil med LCAbyg er LCAcollect. Udviklingen af LCAcollect er startet i COWI/Arkitema, men er blevet færdigudviklet i et bredt branchefælleskab. LCAcollect er nu forankret hos MOLIO, og alle i branchen har mulighed for at få adgang til LCAcollect.
Værktøjet skal bidrage til at streamline indsamlingen af mængdedata, der skal benyttes til en LCA beregning. Derudover ligger data fra et specifikt projekt lagret i skyen i stedet for lokalt, som det er tilfældet i dag. Du kan få adgang og læse mere om LCAcollect her.
Der findes også andet software, der kan lave LCA beregninger, og der kommer løbende flere. Ovenstående er derfor kun eksempler på programmer, der kan benyttes.
Det er vigtigt at holde styr på enhederne i forbindelse med en LCA beregning. Det data du får og skal benytte til en LCA beregning har ikke nødvendigvis den korrekte enhed. De forskellige software kan benytte forskellige omregninger og enheder, så hver opmærksom på, at dine indtastede data har korrekte enheder.
LCAbyg har sin egen YouTube kanal, hvor der ligger webinarer og tutorials omkring diverse LCAbyg funktioner. Der ligger bl.a. videoer om indtastning af data i de forskellige moduler og anvendelse af specifikke data. Der findes også en PDF-guide til LCAbyg på LCAbygs hjemmeside. Der ligger også andre vejledninger på deres hjemmeside, for eksempel omkring DGNB-certificering i LCAbyg.
Under publikationer på LCAbygs hjemmeside kan du finde de seneste publikationer fra BUILD om LCAbyg. Der ligger bl.a. eksempelbiblioteket der danner grundlag for de generiske data i LCAbyg og en publikation om CO2-krav og særlige bygningsforudsætninger.
VCBK har også en FAQ på de mest gængse spørgsmål til en LCA-beregning af en bygning.
Videncenter om Bygningers Klimapåvirkning (VCBK) har samlet en række kurser, netværksmøder og webinarer omkring bæredygtighed i byggeri og i særdeleshed LCA på deres hjemmeside.
Man kan også finde kurserne hos de enkelte udbydere, såsom for eksempel Molio, Green Building Council(dk-gbc), Danske Standarder(DS), BUILD osv.
Der findes også en række andre udbydere, og ovenstående liste er derfor ikke komplet.
En EPD (Environmental Product Declaration - eller på dansk: Miljøvaredeklaration) er en form for dokumentation for en byggevares miljømæssige egenskaber. Det vil sige, at der foretages en livscyklusanalyse af en enkelt vare, og på baggrund af den vurdering, fås specifikke værdier på de relevante moduler. De værdier danner grundlag for beregningerne i en LCA.
Der findes fire forskellige EPD'er som benyttes i forbindelse med en LCA-beregning: generiske, branche-, projekt- og produktspecifikke. Du kan læse mere om hvad en EPD er og forskellen på de forskellige EPD'er på EPDDanmarks hjemmeside.
LCAbyg har en række generiske EPD'er i sit bibliotek. Hvis man vil benytte branche eller produktspecifikke EPD'er skal man downloade disse fra enten EPDDanmarks hjemmeside eller på producentens hjemmeside. Der findes en tutorial til hvordan, man importerer EPD'er til LCAbyg. EPD'er skal være udarbejdet efter DS/EN 15804+A1 for at være kompatible med LCAbyg. Hvis den ikke er det, skal denne indtastes manuelt i LCAbyg.
Det er sidste frist at udarbejde EPD'er efter 15804+A1 i 2022, hvorefter EPD'er skal udarbejdes efter den nye standard 15804+A2.
Der findes også en guide til indtastning af EPD'er og et webinar om samme, hvor manuel indtastning af EPD'er også blev gennemgået.
Fra 1. januar 2024 skal genbrugte materialer angives til 0 kg CO2 eq. i alle faser. Dog skal man være opmærksom på, at dette ikke gælder materialer der er produceret af genanvendte materialer. Genbrugte materialer må gerne benyttes til et andet formål end det oprindelige. For mere information kan vejledningen til genbrugte materialer og LCA findes her.
Det er vigtigt at skelne mellem kravene i BR18 og andre ordninger og klasser. Kravene i BR18 er minimumskrav, og skal derfor altid overholdes.
I BR18 er der beskrevet en lavemissionsklasse, der stiller skærpede krav til en bygnings GWP. Fra 1. januar 2023 lyder kravet på 8 kg CO2 eq pr. m² pr. år. Lavemissionsklassen er frivillig.
Bygherrer kan også vælge, at et byggeri skal certificeres. En af de mest anvendte certificeringsordning i Danmark er DGNB. Der er også en række krav forbundet med at blive DGNB-certificeret, som ikke kræves i BR18. Den nyeste manual kan findes her.
Der findes også den frivillige bæredygtighedsklasse, der er en valgfri klasse, der stiller en række krav til alt fra rumakustik til dokumentation af skadelige stoffer. På deres hjemmeside kan du læse mere om klassen, og hvilke krav den stiller.
FRI er repræsenteret i en række organisationer og udvalg, der er med til at præge retningen for klimakravene for branchen. Vi er dermed med til at sikre gode vilkår for branchen, og bidrage til den grønne omstilling af branchen. Dermed er vi med til at skabe rammerne for fremtidens byggeri.
FRI er blandt repræsenteret i:
Og mange andre.
FRI holder også løbende møder med de politiske partiers boligordfører, hvor vi politisk arbejder for at fremme vores medlemsvirksomheders interesser.
Vi skriver også en række debatindlæg, ledere og nyhedsbreve om bæredygtigt byggeri, hvor vi bidrager til debatten om bæredygtigt byggeri.
For mere information om hvordan FRI arbejder for vores medlemmers interesser kontakt Majbritt Juul på tilf. 35 25 37 46 eller mail mj@frinet.dk.