Kursus: AI prompt

Vil du gerne blive bedre til at integrere AI i dit daglige arbejde, men ved du ikke, hvordan du skal gribe det an, eller hvad mulighederne er for at løfte netop dine opgaver? Så deltag i FRI’s prompt kursus!

På kurset vil du blive introduceret til fornuftige generelle retningslinjer og få et overblik over udvalgte tilgængelige AI værktøjer med deres fordele og begrænsninger.

Vi dykker ned i enkle, men kraftfulde måder at integrere AI-værktøjer i dit arbejde, med fokus på at udvikle effektive prompts og strategier, der passer præcist til dine behov. Lær hvordan AI kan blive din digitale medspiller i dagligdagen, og få praktisk erfaring med at anvende disse teknologier gennem opgaver og arbejde en problematik fra din egen hverdag. Uanset om du er nysgerrig på AI's potentiale eller søger konkrete værktøjer til at starte din rejse, er dette kurset, der får dig godt i gang.

Undervisere

Torben Kirk Wolf og Line Glæse Fleron, Data Science, NIRAS

Tid og sted 

  1. april, kl. 12.00-15.00 på Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, 1601, København V 
  1. April, kl. 12.00-15.00 på Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus, Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus C

OBS - der vil være frokost fra kl. 11.45.

Pris 

2.200 kr. ex. moms for medlemmer af FRI, 4.200 kr. for ikke-medlemmer. 

Forberedelse

Kurset er for alle, og du kan enten allerede have prøvet at snakke med en AI, eller du kan være helt nybegynder på området. Du bliver introduceret til hovedbegreber, værktøjer og tilgange i kurset, så du skal blot møde op med gåpåmod, PC og godt humør. VI baserer kurset på de mest gængse værktøjer, som i øjeblikket er ChatGPT, Bing og Google Gemini, som er gratis tilgængelige for alle. Hvis du har mulighed for det, anbefaler vi, at du på forhånd har lavet en bruger på chat.openai.com, men det er ikke et krav.

Du opfordres desuden til at medbringe en opgave, som du vil have en sprogmodel til at hjælpe dig med at løse. Vi giver dig tips og tricks til at komme godt i mål med netop din opgave.

Eksempler kunne være hjælp til:

At formulere noget tekst

Give et referat af en lang rapport

Sparring på hvordan en opgave skal løses

Kursusindhold

Kurset er på tre timer og er delt op i tre dele:

  • Intro til AI og prompts
    • Her bliver du introduceret til muligheder og begrænsninger i de nuværende versioner af AI. Derudover får du tips, tricks og eksempler til hvordan man kan prompte en AI i sin hverdag.
  • Øvelser
    • Her får du lov at prøve det du har lært på nogle udleverede eksempler. Der vil være mulighed for at bruge AI’en som:
      • Samtalepartner
      • Et kritisk øje
      • Referent
      • Sekretær
  • Bring your own world
    • Vi kender alle til, at det var så nemt i kursuslokalet, men så bliver vi ramt af hverdagen, hvor alt er anderledes. Det gør vi noget ved, ved at lade dig bruge det, du har lært på eksempler fra din egen hverdag. Vi brainstormer gode use cases, og du får lov at prøve det af med en hjælpelærer ved din side. Hvis der er tid og lyst til det, kan vi også komme omkring, hvordan man AI-genererer billeder.

Vi glæder os til at se dig til en inspirerende session med både levende og kunstige intelligenser i skøn forening 😄

Se andre kurser i FRI

Kursus: Præsentationer der huskes for ingeniører & ledere
Kursus: Præsentationer der huskes for ingeniører & ledere
Det kan være svært at videreformidle budskaber med kompleks viden på en måde, der både fanger publikums interesse og samtidig sikrer, at det faglige indhold bliver korrekt forstået af tilhørerne. Men ved brug af nogle ganske simple teknikker kan man lære at gøre sin præsentation så god, at den bliver husket af tilhørerne i mange år efter.
Webinar: Neurodivergens
Webinar: Neurodivergens
Hvad er neurodiversitet og neurodivergens, og hvorfor skal jeg vide noget om det? Charlotte Holmer Kaufmanas, der er chef for uddannelse i Hans Knudsens Instituttet vil på dette webinar gøre os klogere på dette.