Byggeriet skal være mere grønt – nu

Skal byggebranchen​ bidrage væsentligt til Danmarks CO₂-reduktionsmål, skal den have mere ambitiøse og specifikke krav og mål at arbejde med. Og det må gerne ske hurtigst muligt, f.eks. fra 2022. 

Af Ib Enevoldsen, formand for FRI og adm. direktør i Rambøll Danmark og Sebastian H. Mernild, professor i klimaforandringer og prorektor ved SDU,  Jyllands-Posten d. 31. januar 2021. 

Vi skal omstille samfundet til klimaneutralitet senest i 2050. Transformationen skal ske nationalt, men også – og i endnu højere grad – internationalt. Byggebranchen er både en af de største CO2-udledere og nøglen til løsningen. Regeringen tøver med at stille klimakrav til byggeriet. Vi har brug for forskning, klimamod og skærpede krav.

Den globale middeltemperatur ændrer sig hurtigt, hvor 2020 blev det varmeste år målt på kloden, på niveau med 2016. Den globale middeltemperatur siden 1880 og til i dag er steget 10 gange hurtigere end tidligere set over de seneste 22.000 år. Dette i takt med at der siden 1960’erne årligt er set stigende globale udledninger af CO2 og stigende koncentration af CO2 i atmosfæren, hvor den største udledning globalt set var i 2019.

Danmark er udledningsmæssigt en lille, men vigtig, brik i det store puslespil, der fremadrettet gennem forskning og uddannelse kan sætte retning for den globale transformation mod klimaneutralitet, bl.a. gennem stigende strategisk fokus på verdensmålene og bæredygtighed. Udledningen af drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter faldt hvert år frem til 2015. Derefter er udledningerne steget og er i dag cirka 6 pct. over niveauet fra 1990. Også fra danske virksomheder faldt den samlede CO2-udledning frem til 2014, men er siden steget en anelse.

Ser vi på byggebranchen alene i Danmark, er den ansvarlig for cirka en tredjedel af den danske CO2-udledning – og i udlandet er andelen endnu højere mange steder. Bygninger udleder drivhusgasser to gange: når de bygges, og når de bruges. Vi er der, hvor udledningen fra de to faser – over en bygnings levetid – er nogenlunde lige stor. Skal vi fremadrettet nå i mål med en bæredygtig og klimavenlig transformation, er det vigtigt, at der fra politisk side også rettes fokus mod byggebranchen og mere bæredygtigt byggeri.

Derfor er det glædeligt, at regeringen nu sætter fokus på at gøre byggeriet mere bæredygtigt med strategien for bæredygtigt byggeri, men ligeledes bekymrende, hvis hensigten – som det læses – er, at byggeriet ikke i tilstrækkeligt omfang skal hjælpe til med, at vi når 70 pct.-målsætningen i 2030 og klimaneutralitet i 2050. Det politiske og strategiske fokus og forslag, som regeringen har fremlagt, er for ukonkret, og udrulningstempoet er alt for langsomt.

Skal byggebranchen bidrage væsentligt til Danmarks CO2-reduktionsmål, er det centralt, at den får mere ambitiøse og specifikke krav og konkrete reduktionsmål, som nævnt i anbefalingerne fra klimapartnerskaberne fra 2020. Ikke nok med det – det er ligeledes vigtigt, at forskning i løsninger inden for materialeforskning og kvalificeringen af den bæredygtige og cirkulære økonomi inddrages ved nybyggeri. For derved kontinuerligt at tilvejebringe ny viden ind i byggebranchen.

Regeringen nedsatte i 2019 adskillige klimapartnerskaber inklusive klimapartnerskabet for byggeri og anlæg. Her peger og anbefaler en samlet branche på mere end 60 konkrete reduktionsinitiativer, der vil spare Danmark og klimaet for omkring 5,8 mio. tons CO2 – svarende til cirka en fjerdedel af det, Danmark skal nå for at indfri sit ambitiøse 2030-klimamål. Det nødvendige anslås at være en reduktion på cirka 20 mio. tons CO2 (altså f.eks. også fra metan og lattergas ud over CO2). Derved kan kan byggeriet yde Danmarks bidrag til, at den globale middeltemperatur ikke overstiger 1,5 grader i 2100 (sammenlignet med det førindustrielle niveau, siden 1880).

Indtil nu har regeringen fremlagt planer, der formodentligt vil reducere udledningen med omkring 6 mio. tons, og med de 60 konkrete anbefalinger vil regeringen ende på den anden side af 10 mio. tons. Og dermed have planlagt for mere end halvdelen mod 2030-reduktionen.

Anbefalingerne viser, at bygge- og anlægsbranchen har viljen til at bidrage til en bæredygtig omstilling af samfundet. Men det, der skal til for at nå reduktionsmålet, er, at regeringen fastsætter krav og regulerer markedet med lige vilkår for alle i bygge- og anlægsbranchen – for det sker ikke af sig selv. Bæredygtigt byggeri må ikke ende med at blive et nicheprodukt.

Regeringen lægger i den nye strategi op til, at den først i 2027 vil indføre egentlige krav til CO2-udledning for nybyggerier. Tidsrammen på 2027 er vanskelig at forstå – da tiden netop nu er imod os. Man kan da spørge regeringen, hvorfor den venter indtil 2027 med at indføre krav om samlet CO2-udledning for nybyggeri? Som klimaforholdene er i dag, gælder det ikke om at trække tingene i langdrag, men om at reducere udledningerne af CO2 rettidigt. Tiden er imod os og må ikke spildes.

Vi mener, at krav til nybyggeriets CO2-udledninger ikke skal vente indtil 2027, men allerede indføres i bygningsreglementet fra 2022. Ikke mindst fordi branchen har fået to år til at opbygge erfaringer gennem anvendelsen af den frivillige bæredygtighedsklasse. Der er behov for, at regeringen og politikerne på Christiansborg er mere ambitiøse på byggebranchens og klimaets vegne, så byggeriets potentiale til at bidrage til Danmarks klimamål kan indfries.

Gennem det seneste årti har flere forsknings- og innovationsprojekter finansieret af den danske stat og filantropiske fonde demonstreret, at den danske byggebranche kan konstruere bygninger, der ikke blot kan certificeres som bæredygtige iht. nuværende certificeringskriterier, men som også under de rigtige fremtidige omstændigheder (f.eks. hvad angår energiforsyning) kan sikre, at vi når klimamålene for 2050.

En del af teknologierne til at nå klimamålene i 2050 er dermed allerede for hånden, men er endnu ikke blevet absorberet af byggebranchen i bred kommerciel forstand, da bred kommercialisering af disse teknologier vil kræve en nødvendig investering i byggebranchen samt en endnu skarpere klimaprioritering fra branchens kunder. Skal disse teknologier ikke blot ende som eksotiske nicheløsninger, vil det formentlig kræve, at byggebranchen i langt større grad vælger at videreføre, videreudvikle og forankre disse teknologier frivilligt eller foranlediget af lovgivningskrav og/eller kundekrav.

Vi savner, at det offentlige Danmark går forrest i udspillet om mere bæredygtigt byggeri. Den offentlige sektor, herunder især kommunerne, er landets største bygningsejer, og derfor undrer det, at der ikke er større fokus på det fælles klimaansvar, der følger med den rolle. Vi er opmærksomme på, at regeringen for nylig har lanceret et udspil for grønt indkøb i den offentlige sektor, men her er indkøb af byggeri desværre ikke nævnt. Det er foruroligende – ikke mindst fordi flere og flere kommuner efterspørger bæredygtighedscertificeringer. Certificeringer, der sætter en række kriterier for bæredygtigt byggeri – og som mange er begyndt at følge for at øge langtidsværdien og kvaliteten af bygninger samt mindske klimapåvirkningen. Men dette er ikke nok.

For at opnå en klimamæssig og bæredygtig tilgang er bygge- og anlægsbranchen nødt til at håndtere og optimere materialer og ressourceflow i byggeriet. Samt kontinuerligt at bringe forskningen på landets universiteter yderligere i spil. Anbefalingen er, at brancherne får fælles miljøvaredeklarationer og gældende regler.

 

Der er brug for en central national database, hvor de, der arbejder i bygge- og anlægsbranchen, kan slå miljøvaredeklarationer på materialerne op og se, hvor meget CO2 de udleder. Som forholdene er i dag, er det tiltag, som byggebranchen ikke selv kan blive enige om. For at komme i mål med omstillingen af byggeriet – og regeringens klimaomstilling af samfundet mod 2030 – er det essentielt, at bygge- og anlægsbranchen spiller efter ens regelsæt mod en bæredygtig og cirkulær omstilling. Bygge- og anlægsbranchen bliver ikke mere grøn ved et trylleslag – det kræver effektiv politisk handling og klimamod fra Christiansborg.

 

Læs flere debatindlæg fra FRI