Regeringen lægger i den nye strategi op til, at den først i 2027 vil indføre egentlige krav til CO2-udledning for nybyggerier. Tidsrammen på 2027 er vanskelig at forstå – da tiden netop nu er imod os. Man kan da spørge regeringen, hvorfor den venter indtil 2027 med at indføre krav om samlet CO2-udledning for nybyggeri? Som klimaforholdene er i dag, gælder det ikke om at trække tingene i langdrag, men om at reducere udledningerne af CO2 rettidigt. Tiden er imod os og må ikke spildes.
Vi mener, at krav til nybyggeriets CO2-udledninger ikke skal vente indtil 2027, men allerede indføres i bygningsreglementet fra 2022. Ikke mindst fordi branchen har fået to år til at opbygge erfaringer gennem anvendelsen af den frivillige bæredygtighedsklasse. Der er behov for, at regeringen og politikerne på Christiansborg er mere ambitiøse på byggebranchens og klimaets vegne, så byggeriets potentiale til at bidrage til Danmarks klimamål kan indfries.
Gennem det seneste årti har flere forsknings- og innovationsprojekter finansieret af den danske stat og filantropiske fonde demonstreret, at den danske byggebranche kan konstruere bygninger, der ikke blot kan certificeres som bæredygtige iht. nuværende certificeringskriterier, men som også under de rigtige fremtidige omstændigheder (f.eks. hvad angår energiforsyning) kan sikre, at vi når klimamålene for 2050.
En del af teknologierne til at nå klimamålene i 2050 er dermed allerede for hånden, men er endnu ikke blevet absorberet af byggebranchen i bred kommerciel forstand, da bred kommercialisering af disse teknologier vil kræve en nødvendig investering i byggebranchen samt en endnu skarpere klimaprioritering fra branchens kunder. Skal disse teknologier ikke blot ende som eksotiske nicheløsninger, vil det formentlig kræve, at byggebranchen i langt større grad vælger at videreføre, videreudvikle og forankre disse teknologier frivilligt eller foranlediget af lovgivningskrav og/eller kundekrav.
Vi savner, at det offentlige Danmark går forrest i udspillet om mere bæredygtigt byggeri. Den offentlige sektor, herunder især kommunerne, er landets største bygningsejer, og derfor undrer det, at der ikke er større fokus på det fælles klimaansvar, der følger med den rolle. Vi er opmærksomme på, at regeringen for nylig har lanceret et udspil for grønt indkøb i den offentlige sektor, men her er indkøb af byggeri desværre ikke nævnt. Det er foruroligende – ikke mindst fordi flere og flere kommuner efterspørger bæredygtighedscertificeringer. Certificeringer, der sætter en række kriterier for bæredygtigt byggeri – og som mange er begyndt at følge for at øge langtidsværdien og kvaliteten af bygninger samt mindske klimapåvirkningen. Men dette er ikke nok.
For at opnå en klimamæssig og bæredygtig tilgang er bygge- og anlægsbranchen nødt til at håndtere og optimere materialer og ressourceflow i byggeriet. Samt kontinuerligt at bringe forskningen på landets universiteter yderligere i spil. Anbefalingen er, at brancherne får fælles miljøvaredeklarationer og gældende regler.
Der er brug for en central national database, hvor de, der arbejder i bygge- og anlægsbranchen, kan slå miljøvaredeklarationer på materialerne op og se, hvor meget CO2 de udleder. Som forholdene er i dag, er det tiltag, som byggebranchen ikke selv kan blive enige om. For at komme i mål med omstillingen af byggeriet – og regeringens klimaomstilling af samfundet mod 2030 – er det essentielt, at bygge- og anlægsbranchen spiller efter ens regelsæt mod en bæredygtig og cirkulær omstilling. Bygge- og anlægsbranchen bliver ikke mere grøn ved et trylleslag – det kræver effektiv politisk handling og klimamod fra Christiansborg.
