Debat: AB-fravigelser er en dyr fornøjelse for alle

Af Ulla Sassarsson, vicedirektør og advokat i FRI, Dagens Byggeri d. 11. september 2023

De rådgivende ingeniører oplever fortsat masser af fravigelser fra det aftalesystem (AB-systemet), som byggeriets parter i fællesskab har vedtaget. Så var de 3 års udvalgsarbejde spild af tid, spørger vicedirektør og advokat i Foreningen af Rådgivende Ingeniører.

Der er allerede gået 5 år siden den sidste revision af AB systemet, og det er nu tid til en drøftelse af om AB-systemet skal revideres.

Men aftalerne har aldrig fået lov at vise deres værd, da de konstant fraviges. Dermed opnår man ikke det, der var hensigten: Et genkendeligt system, som nedbringer tilbudsomkostningerne for såvel bygherren som leverandøren og dermed også begrænser konflikterne.

Hvorfor alle de fravigelser?

Noget af forklaringen kan være, at udbyderne ikke har forstået eller ikke har respekt for, at man selv har været med i processen. Gamle paradigmer bliver også af og til ukritisk genbrugt - men det største problem er nok, at rigtig mange juridiske rådgivere optimerer aftalegrundlaget for deres klient uden skelen til, at der er tale om et 'aggreed document', der afspejler en velovervejet afvejning af, hvem der er nærmest til at bære risikoen sammenholdt med den eksisterende praksis inden for byggeriet.

Og er det så en fordel for bygherrerne? Næppe. Professor i Retsøkonomi, Henrik Lando, CBS, påviser i en ny analyse, at en rationel leverandør naturligt vil prissætte de risici, som fravigelserne flytter over på leverandøren. Og det vil omvendt være en farlig strategi at indgå aftale med en leverandør, der har påtaget sig større risici uden at lade det influere på tilbuddets pris. Hvis det koster penge at gennemføre sagen, vil det uundgåeligt føre til dårligt samarbejdsklima og en øget risiko for at konflikter eskalerer.

Elendig signalværdi

Endelig kan fravigelser sende et negativt signal om bygherren som type. Hvis bygherren ved fravigelserne viser et ønske om at stå hårdt på sine rettigheder, så kan det få indflydelse på samarbejdet i form af manglende fleksibilitet i modsætning til, hvis bygherren følger de aftalte spilleregler i ABR m.v.

Det kan ende med et "blame-game", der ikke tjener byggeriet.

AB-udvalget bestod af byggeriets parter: KL, Danske Regioner, Bygherreforeningen, Vejdirektoratet, Bygningsstyrelsen, De almene boligselskaber og fra leverandørsiden: Danske Arkitektvirksomheder, Dansk Byggeri (nu: DI Byggeri), SMVdanmark, Kooperationen samt Foreningen af Rådgivende Ingeniører.

 

Læs flere debatindlæg

Debat: Regeringens klima-nødplan er for snæver
Debat: Regeringens klima-nødplan er for snæver
Klimaforhandlingerne, der skal sikre, at Danmark når sit klimamål for 2025, er genåbnet. Et mål, som regeringen bl.a. vil nå ved at bruge mere biobrændstof, men det er det forkerte sted at starte, skriver FRI i et debatindlæg.
Debat: Flere tilbud er en stor økonomisk belastning for smv'er
Debat: Flere tilbud er en stor økonomisk belastning for smv'er
Færre bydende giver bedre chance for at vinde og dermed appetitten på at give et attraktivt tilbud. Og hvis kravene til tilbud gøres mindre komplekse, så vil det offentlige helt sikkert modtage endnu bedre tilbud, skriver vicedirektør og advokat i FRI, Ulla Sassarsson i Børsen.