FRI har tidligere skrevet om den akutte mangel på arbejdskraft i vores medlemsvirksomheder. Men udfordringerne er ikke kun alvorlige nu og her - de er det i særklasse også på den lange bane.

Af Henrik Garver, Adm. Direktør i Foreningen af rådgivende ingeniører, FRI; Licitationen d. 6. oktober 2021

En helt ny analyse, som IRIS Group har udarbejdet for IDA og Danske Gymnasier, viser, at der vil være et mismatch mellem udbud og efterspørgsel på 13.000 ingeniører samt it og tekniske kandidater i 2030.

Den nye analyse bør være et wake-up call til vores uddannelsessystem og vores politikere. Hvis ikke de allerede var opmærksomme på udfordringen, fra tidligere analyser gennem de seneste 10 år.

Men hvor de tidligere analyser talte om " mangel", så taler den nye analyse om " mismatch". Ordet " mismatch" er en god beskrivelse, når vi taler fremskrivning af arbejdskraft. For får vi ikke de yderligere 13.000 kandidater på det danske arbejdsmarked frem mod 2030, så vil konsekvensen nemlig ikke være 13.000 ubesatte stillinger.

Den vil derimod være, at virksomhederne hen over årene flytter opgaver ud af landet eller eksempelvis undlader at starte en ny udviklingsafdeling. Det vil også betyde, at der er færre potentielle iværksættere - og at de, der bliver iværksættere, får sværere ved at skabe vækst i deres start-up-virksomheder.

Når der er et mismatch på 13.000 af " de rigtige" kandidater, så betyder det også, udover risikoen for udflytning af arbejdspladser, at private virksomheder og offentlige arbejdsgivere tvinges til at tænke i alternative kandidater, når der skal ansættes nye medarbejdere.

Og det er ikke et problem - det kan derimod give et nyt drive og udvikling.

Men med et mismatch på 13.000 personer er tallet så højt, at det ikke kan undgå at få konsekvenser for udviklingen, både i forhold til vækst og i forhold til at understøtte den grønne omstilling.

På baggrund af analysen bliver det derfor tydeligt, at den nuværende indsats for at øge interessen for naturvidenskab og teknik, ja for alle STEM-fagene generelt, må og skal styrkes.

Mismatchet på 13.000 personer bliver kun forstærket af den fortsatte vækst i opgaver (og dermed det øgede behov for arbejdskraft) inden for grøn omstilling og mere udbredt digitalisering.

Det handler kort sagt om at have mennesker med de rigtige kompetencer til fremtidens opgaver - og lige nu er vi ikke på den rette vej.

I et FRI-perspektiv understøtter analysen det, vi allerede vidste, at mangel på arbejdskraft er en af de største aktuelle udfordringer, også for rådgiver-og ingeniørvirksomhederne i Danmark.

FRI er derfor en del af Teknologipagten, vi er med i arbejdet omkring den Nationale Naturvidenskabsstrategi, vi er en del af Engineer the Future, vi understøtter at vores medlemsvirksomheder let kan tage skoleelever i praktik, og få et billede af virkeligheden i den rådgivende ingeniørbranche, og vi har på de foreningsinterne linier nedsat et Forum for diversitet og ligestilling. For som branche er vi nødt til at handle på udfordringen.

Men det handler ikke kun om hvad FRI gør. Politisk bør der også reageres på den nye analyse. Og der er reelt fire løsninger, når Danmark mangler arbejdskraft: vi skal styrke interessen for STEM blandt unge; vi skal sikre at arbejdsmarkedet er fleksibelt, så det er let at komme i arbejde, også for nyuddannede; vi skal arbejde med muligheden for merit i uddannelsessystemet; det skal være lettere at komme videre, hvis man er kørt fast i sin ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse og så skal der findes den politiske vilje til at gøre Danmark mere tilgængeligt for udenlandsk arbejdskraft.

Alle fire elementer er uundværlige for at vende udviklingen, så vi i sidste ende står med et mindre mismatch end forudset.