}
Der er ikke tid til at nøle med at indføre CO2-loft

Opgaven med et CO2-loft er ikke uoverstigelig. Danmark har bare behov for en rammesætning, som vi kender det fra for eksempel Finland og Sverige, skriver Majbritt Juul og Henrik Garver i et debatindlæg i Altinget.

Af Majbritt Juul og Henrik Garver, henholdsvis d. 11. februar 2021. 

Vi har brug for at motivere bygherrer og projekterende til at vælge de miljøvenlige løsninger og fremme materialer med veldokumenterede miljødata Majbritt Juul og Henrik Garver, Chef for energipolitik og bæredygtighed og direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)
Majbritt Juul og Henrik Garver, Chef for energipolitik og bæredygtighed og adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)

Regulering er nøglen

Indrømmet, veldokumenteret LCA kræver valide data. Og gerne så produktspecifikke som muligt. Jo mindre produktspecifikke data, jo større usikkerhed er der om LCA-beregningen. Men dette skal ikke afholde os fra at stille krav til en byggeris klimaregnskab i BR. Grænseværdien kan i det første sæt af krav være mindre ambitiøs, og så kan den strammes.

Veldokumenterede materialer og høj datakvalitet kan belønnes i beregningerne ved for eksempel en gradueret vægtning, afhængigt af om et materiale har en EPD (miljøvaredeklaration) ingen mærkningsordning, eller der alene foreligger generiske data for materialerne. Der er brug for en række tiltag, som skal øge/hjælpe med incitamentet for materialeproducenterne til at udarbejde EPD'er. Krav er et tiltag. Vi har brug for at motivere bygherrer og projekterende til at vælge de miljøvenlige løsninger og fremme materialer med veldokumenterede miljødata. I FRI mener vi, at regulering er nøglen, og vi kan starte allerede nu.

Offentlige bygherrer kan gå forrest

Så længe at bæredygtighedsklassen er frivillig, så koster det ikke noget at inkludere en rimelig begrænsning på CO2-udledningen for det enkelte projekt. Så ville det være op til den enkelte bygherre at vurdere om de vil kræve, at deres byggeri lever op til disse standarder. Det kunne være en simpel, markedsdrevet løsning til at vænne branchen til disse niveauer inden et egentligt lovkrav senere skal træde i kraft.

Og her kunne de offentlige bygherrer, både i stat, regioner og kommuner, gå forrest som et godt eksempel. Ved helt reelt at stille krav, også selvom de endnu ikke er obligatoriske for private bygherrer. Igen ville det styrke markedet og efterspørgslen. Det endelige, bindende krav om et loft på CO2-udledning kan så efterfølgende indfases gradvist – for eksempel ved starte med visse typer eller klasser af bygninger – og senere udvides til at gælde for alle nybyggerier. Men reelt startende med CO2-krav til byggeriet allerede fra 2023.

Der er ingen grund til at vente fire år mere. For klimaet kan ikke vente.

Læs flere debatindlæg fra FRI

Bygningerne må ikke glemmes i jagten på CO2-reduktioner
Bygningerne må ikke glemmes i jagten på CO2-reduktioner
Det er påfaldende, hvor lidt byggeriet fylder i Klimarådets seneste statusrapport, når det tages i betragtning, at energiforbruget i bygninger udgør næsten 40 pct. af det samlede danske energiforbrug, skriver en række aktører, heriblandt FRI, i et debatindlæg.
Der er brug for klarhed om affaldsforbrændingens fremtid for at nå klimamålene
Der er brug for klarhed om affaldsforbrændingens fremtid for at nå klimamålene
I fremtiden skal så meget affald som overhovedet muligt udsorteres til genanvendelse. Men den rest, der bliver tilbage, skal fodre de effektive danske affaldsforbrændingsanlæg. Anlæg, der fremadrettet skal have en central rolle i klimaindsatsen i form af CO2-fangst og høj energiudnyttelse. En eventuel ændring i reguleringen skal understøtte begge formål.