Presseklip: State of the Nation 2024 | Transportinfrastruktur

Uge 20 2024

Ugens presseklip: State of the Nation 2024 | Transportinfrastruktur

FRI publicerede denne uge årets anden State of the Nation 2024-rapport, denne gang om tilstanden af den danske transportinfrastruktur. Rapporten og dens generelle indhold har været omtalt i en lang række medier. Derudover har medierne forfulgt enkelthistorier i forlængelse af rapporten, Adm. Direktør i FRI, Henrik Garver var bl.a. i Radio4 Morgen fredag, hvor han blev interviewet om tilstanden af de kommunale veje i forlængelse af rapporten og behovet for at reformere anlægsloftet i de igangværende forhandlinger mellem KL og regeringen. Licitationen fokuserede onsdag på jernbanen og udfordringer med signalprogrammet. I artiklen udtaler Erhvervspolitisk chef i FRI, Ulrik Ryssel, sig blandt andet om jernbanens mulige fremtid. ”Sammenlagt med et vedligeholdelsesefterslæb på mellem 10 og 20 mia. kr. kalder det på langt mere fremsynethed, end vi hidtil har set. På den korte bane kan det ikke klares med et trylleslag. Bedringen kommer til at ske på den længere bane, hvis man kan blive enige om at udforme en helhedsplan, når den nuværende udløber i 2035,” forklarer han blandt andet.

Flere medier har desuden omtalt den EU-debat, som FRI var medarrangør af. Europa-parlamentskandidaterne diskuterede blandt andet byggeri og energi.

(Radio4, Licitationen, NB-Kommune, Mobilitytech, Automatik.nu, Dagens Byggeri m.fl.)