FRI Pressekommentar: Sundt med internationale regler for CO2-udledning

Onsdag offentliggjorde EU kommissionen sin nye Fit for 55-klimapakke, der skal vise vejen til en drivhusgasreduktion på mindst 55 procent i 2030.

Hos Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI hilser man som udgangspunkt pakken velkommen:

- Vi er positive overfor at gøre flere af mekanismerne europæiske, frem for nationale. Det er grundlæggende sundt, da CO2 ikke kender grænser, og da kvotesystemet samtidig skaber et marked, og sætter en reel pris på CO2-udledning, siger Adm. Direktør i FRI, Henrik Garver, der dog er forsigtig med at vurdere forslagets endelige værdi.


- Nu skal vi have set nærmere på udspillet hen over sommeren, og på den baggrund lave en mere reel vurdering af betydningen for Danmarks klimaindsats, herunder hvordan det spillet sammen med vores egen 70 pct. målsætning i Danmark, og den indirekte betydning for rådgiver- og ingeniørvirksomhederne, siger han.

Læs flere pressemeddelelser

FRI Pressemeddelelse: Ny branchevejledning for Jordhåndtering er klar til rådgivere og bygherrer
FRI Pressemeddelelse: Ny branchevejledning for Jordhåndtering er klar til rådgivere og bygherrer
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, ønsker at øge fokus på, hvordan vi i Danmark arbejder med jordhåndtering. Vi ønsker også at forbedre måden, vi gør det på. Derfor har FRI udarbejdet en ny branchevejledning for jordhåndteringsområdet. Vejledningen er udviklet med henblik på at sikre en ensartet og høj kvalitet i håndteringen af jord i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter. 
Pressekommentar: Anlægsramme løftes – men vi lapper stadig på et hul i vejen
Pressekommentar: Anlægsramme løftes – men vi lapper stadig på et hul i vejen
FRI hilser aftalen om kommunernes økonomi i 2026 og løftet af anlægsrammen til 22,3 mia. kr. velkommen, men peger på, at behovet stadig overstiger rammen. Efterslæbet er over 60 mia. kr. alene for kommunale bygninger. Klimatilpasning bør prioriteres højere, og FRI foreslår at friholde sådanne projekter fra anlægsloftet.