FRI Pressemeddelelse: State of the Nation-rapporterne er et vigtigt led i kommende økonomiforhandlinger

Uge 15

Foreningen af Rådgivende Ingeniører understreger nødvendigheden af et styrket fokus på klimatilpasning og en øget anlægsramme for at indhente efterslæbet på de kommunale bygninger og veje, i forhandlinger om fremtidig kommunaløkonomi

Forud for de kommende forhandlinger for kommunernes økonomi for 2026 blev FRI’s fire State of the Nation 2024-rapporter den 7. april 2025, overleveret til Finansministeriet og til KL af adm. direktør, Henrik Garver og Erhvervspolitisk chef, Ulrik Ryssel Albertsen i FRI, Foreningen af Rådgivende Ingeniører.

FRI's State of the Nation-rapporter er udviklet for at skabe overblik over tilstanden og udviklingstendenserne i den danske infrastruktur. Rapporterne giver desuden et indblik i de estimerede omkostninger, der skal til for at fremtidssikre og dermed fastholde både funktion og værdi af de forskellige elementer. FRI’s State of the Nation-rapporter er et vigtigt bidrag til de kommende forhandlinger om kommunernes økonomi for 2026.

Med afsæt i State of the Nation 2024 anbefaler FRI:

Klimatilpasningsprojekter friholdes fra anlægsloftet, samtidig med at Kystpuljen får et markant løft.
Anlægsrammen for den kommunale bygningsmasse forøges, så efterslæbet kan blive indhentet.

Alle dele af State of the Nation 2024 er at finde til digitalt download her på FRI's hjemmeside: State of the nation

• Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, er brancheforening for rådgiver- og ingeniørvirksomheder.

• FRI står for uafhængig rådgivning. FRI står for bæredygtig udvikling. FRI har videnbaserede meninger om samfundsudviklingen.

• FRI’s medlemsvirksomheder beskæftiger ca. 35.000 medarbejdere i Danmark og internationalt og har en global omsætning på ca. 35 mia. kr.

• De store FRI virksomheder er blandt de største virksomheder i Europa inden for rådgivende ingeniørvirksomhed.

For yderligere udtalelser, kontakt:  Adm. direktør Henrik Garver - 3525 3742 eller hg@frinet.dk

Pressefotos findes her: /pressefotos

Læs flere pressemeddelelser

Pressekommentar: Fortsat stigning i kvote 2-ansøgere mod STEM-uddannelserne glæder FRI
Pressekommentar: Fortsat stigning i kvote 2-ansøgere mod STEM-uddannelserne glæder FRI
Lørdag d. 15. marts blev tallene for kvote 2-ansøgere til de videregående uddannelser offentliggjort. 56.675 ansøgere har søgt ind via kvote 2, hvilket er en stigning på fire procent i forhold til sidste år. Kigger man isoleret på søgningen mod civilingeniøruddannelsen, er der sket en stigning på 11 procent sammenlignet med sidste år.
FRI Pressemeddelelse: Prestigefyldt ingeniør- og rådgiverpris går til ung landskabsarkitekt
FRI Pressemeddelelse: Prestigefyldt ingeniør- og rådgiverpris går til ung landskabsarkitekt
Christina Maria Jørgensen vinder prisen Årets Unge FRI-rådgiver 2025 foran et skarpt felt af deltagere. På Årsmødet efter den netop afholdte generalforsamling i Foreningen af Rådgivende ingeniører, FRI, var et af højdepunkterne kåringen af ’Årets unge FRI Rådgiver’ 2025. Hvert år siden 2009 har FRI hædret en rådgiver på max 35 år, der er ansat i en af foreningens medlemsvirksomheder, og som har udrettet noget ekstraordinært via sit talent og sin arbejdsindsats.