Pressekommentar: Ekspansiv finanslov med både gode og mindre gode takter

Tidligere i dag landede regeringens udkast til finansloven for 2025.Der er tale om en ekspansiv finanslov, hvor de offentlige udgifter forøges med 0,5 procent. Og der er både gode og mindre gode takter. Først og fremmest, så er vi i Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) ikke videre begejstrede for at byde håndværkerfradraget velkommen tilbage, forklarer Erhvervspolitisk Chef i FRI, Ulrik Ryssel Albertsen:

- Vi er ikke glade for håndværkerfradraget i sig selv, fordi det er med til at skævvride økonomien. Men når det nu er her igen, er det godt, hvis det ender med flere energiforbedringer og mere udbredt klimasikring. Det ville dog være mere optimalt, hvis også rådgiverydelser var inkluderet, fordi en rådgivende ingeniør eller arkitekt har den fornødne ekspertise til at løfte den slags opgaver, fortæller han.

Der er også forbedringspotentiale andre steder i udspillet, forklarer Ulrik Ryssel Albertsen, der også mener, at nogle prioriteringer kunne være anderledes, særligt i forhold til de tekniske universiteter:

- Med finanslovforslaget investerer regeringen betydeligt i erhvervsuddannelserne, mens der ikke er noget til fx de tekniske universiteter. Og det er skuffende, for det er endnu et led i den manglende prioritering af STEM-uddannelserne, vi har set, senest med uddannelsesreformen. Det er jo tosset, vi ikke har de politiske rammer til at optage flere ingeniører, når flere unge vil være ingeniører, og når virksomhederne efterspørger flere. Også set i lyset af, at ingeniører er en af de faggrupper, der bidrager mest til samfundsøkonomien, forklarer han.

Ulrik Ryssel Albertsen er dog meget positiv over for Regeringens ønske om at målrette to milliarder kroner til »vigtige grønne initiativer« såsom klima, energi, natur og miljø - i kølvandet på den grønne trepart:

- Især finder jeg det glædeligt, at der afsættes 603,1 mio. kr. til det danske vandmiljø i alt i 2025-2028, selvom jeg mener, at behovet er større. For vandmiljøet er ekstremt presset, og det bliver kun værre, jo længere vi venter med at handle, siger han.

Afslutningsvis vækker forhandlingsreserven på 500 millioner også lidt bekymring, fortæller Ulrik Ryssel Albertsen:

- 500 millioner kroner tangerer en af de laveste forhandlingsreserver nogensinde, og det betyder, at nogle af de initiativer vi gerne havde set i finanslovsudkastet, som fx en national plan for arealanvendelse, et løft til de tekniske universiteter, midler til øget grundvandsbeskyttelse og mere grøn forskning, nu bliver sværere at arbejdet ind i den endelige finanslov, slutter han.

Dyk ned i forslaget her