Pressemeddelelse: Fornem international ingeniørpris på danske hænder

Jyothsna Amrith fra SYSTRA Danmark blev tirsdag aften hædret ved FIDIC Global Infrastructure Conference i Singapore 2023, hvor hun blev tildelt FIDIC Future Leaders Award.

Prisen går til en ung ingeniør, der har gjort en ekstraordinær indsats og har potentiale som en af fremtidens ledere inden for branchen.

Jyothsna Amrith er projektleder i SYSTRA Danmark. Hun er specialist i skinneprojekter og involveret i en række store projekter med jernbane, letbane og metro rundt om i verden.

Jyothsna begyndte sin karriere i SYSTRA (Dengang: Atkins) i Indien i 2011 og har siden da taget rejsen til selskabets afdeling i England, inden hun blev ansat i Danmark, hvorfra hun siden har været udlånt til kontoret i Norge i forbindelse med sit arbejde med udbygningen af bybanen i Bergen; En prisbelønnet offentlig transportnetværksløsning i Bergen, der fungerer som rygrad i det offentlige transportsystem. Udover letbanen involverer projektet også byudvikling- og planlægning.

Hun bliver af kolleger og samarbejdspartnere rost for sine stærke kommunikations- og samarbejdsevner. Hun har i flere år fungeret som kontaktflade mellem SYSTRA i Indien og i Danmark – en vigtig rolle, som har som primær kontaktflade haft afgørende betydning i udviklingen af samarbejdet mellem SYSTRA i Indien og Danmark. Og netop udviklingen og koordineringen af teams på tværs af landegrænser er noget af det, FIDIC roser Jyothsna for i deres begrundelse for at tildele hende prisen.

På billedet ses Jyothsna med prisen overrakt af FIDIC President Tony Barry og FIDIC CEO Nelson Ogunshakin.

Læs mere om FIDIC Future Leaders Awards her

Læs flere pressemeddelelser

Pressemeddelelse: Danske ingeniørvirksomheder omstiller sig til nye tider
Pressemeddelelse: Danske ingeniørvirksomheder omstiller sig til nye tider
Nye tal fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, understreger en klar tendens mod at virksomheder har et øget fokus på medarbejdere og en omstillingsparathed i forhold til. et marked der er i hastig forandring, drevet af skærpede markedskrav, bæredygtighed og grøn omstilling.
Pressekommentar: ’Fremtidssikring af Danmark’ sikrer ikke Danmark
Pressekommentar: ’Fremtidssikring af Danmark’ sikrer ikke Danmark
Regeringen præsenterede i dag deres Finanslovsforslag for 2024. Et forslag, der har fået titlen ’Fremtidssikring af Danmark’. Selvom der er mange positive initiativer at finde i finanslovsforslaget, så imponerer titlen ikke adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, Henrik Garver.