I dag, tirsdag, offentliggjordes endelig den politiske aftale, om de klimakrav til byggeriet, som skal gælde fra 2025, jf. ”National strategi for bæredygtigt byggeri” - og den indeholder flere positive aspekter.
De nye krav skal ifølge den nye politiske aftale træde i kraft fra 1. juli 2025 og ikke som skitseret i den nationale strategi, pr. 1. januar 2025.
Aftalen stiller en række øgede klimakrav til byggeriet. Krav som skal sikre, at hele byggeriet bidrager til den grønne omstilling . Adm. Direktør i FRI, Henrik Garver er derfor overordnet set glad for den nye aftale:
- Først og fremmest er det rigtig positivt, at den her aftale er landet nu. Vi har længe sagt, at vi har brug for at kende klimakravene til byggeriet fra 2025 så hurtigt som muligt. At forhandlingerne derfor er gået så hurtigt, da de først kom i gang, er politisk godt arbejde. Tak til alle forligspartierne for det. At den nye aftale så også indeholder stramninger af CO2e-grænseværdien for bygningers klimapåvirkning, der er skærpet, udover det niveau, som regeringen i sidste uge kom med, er vi rigtig glade for. Ikke mindst på klimaets vegne. For som branche skal byggeriet nok kunne levere, forklarer Henrik Garver.
Flere positive aspekter
Aftalen rummer en række fokusområder, og chef for bæredygtighed i FRI, Majbritt Juul, kan også se flere positive aspekter ved den nye præsentation:
- Differentierede krav på forskellige bygningstyper, er noget vi har arbejdet for. Det ville være uambitiøst, hvis der kun var én fælles grænseværdi for alle bygningstypologier, som er det, vi har haft de seneste år. Der er så også nogle paradokser. Eksempelvis har små sommerhuse en lavere grænseværdi end større sommerhuse. Ved små byggerier er det generelt sværere at bygge CO2-venligt ”pr. kvadratmeter”. For uanset størrelsen af huset er der eksempelvis stadig behov for et badeværelse. Men heldigvis bygger vi ikke så mange sommerhuse. Vi er dog tilfredse med, at tiny houses ikke er blevet kategoriseret sammen med små sommerhuse. Undtagelsen fra en grænseværdi for samfundskritiske bygninger har vi forståelse for, men vi kunne ønske, at der var et krav om optimering, mener hun.
Behov for analyser
Selvom aftalen lang hen ad vejen lægger op til en udvikling, der bevæger sig i den rette retning, så er der ifølge Henrik Garver stadig nogle ting, som FRI gerne havde set inkluderet på nuværende tidspunkt, eller at der som minimum var lagt en plan for indfasning af:
- Det er rigtig godt, at byggeprocessens klimapåvirkning er kommet i fokus, og kommer med. Jeg er dog ærgerlig over, at vi ikke samtidig har fået brugs- og vedligeholdelsesfaserne med i beregningen af byggeriets klimaaftryk denne gang, eller at der er lagt et sigtepunkt om, at de skal med inden for de næste år. Jeg erkender, at vi mangler specifikke data, men vi har nok til at lave generiske værdier. Dette ville kunne bidrage til en mere retvisende beregning af en bygnings faktiske klimaftryk ligesom vi ikke kan udelukke, at en inddragelse af disse faser ville kunne påvirke materialevalget. Det skal vi sørge for at få med næste gang, for det er vigtigt, siger Henrik Garver og tilføjer:
- Og så skal vi være sikre på, at når vi strammer skruen næste gang, at vi så gør det uden utilsigtede konsekvenser. Vi kan optimere endnu mere i byggeriet, men vi skal have belyst, hvorvidt nogle typer stramninger kan få utilsigtede, negative, konsekvenser. Derfor bør der, i den kommende gennemgang og modernisering af bygningsreglementet, eller i den økonomiske analyse, blive medtænkt en potentiale- og konsekvensanalyse. Det vil være vigtigt for at kunne fastsætte de fremtidige rammer.
For yderligere udtalelser, kontakt: Adm. direktør Henrik Garver - 3525 3742 eller hg@frinet.dk eller Chef for bæredygtighed Majbritt Juul - 3525 3746 eller mj@frinet.dk
