Pressemeddelelse: FRI’s State of the Nation-analyse viser, at store dele af den danske offentlige bygningsmasse er nedslidt, utidssvarende og med dårligt indeklima. Det påvirker arbejdsevnen, børns indlæring og øger sygefraværet. Vedligeholdelsesefterslæbet ser kun ud til at blive større, fordi kommuner og regioner har afsat færre penge, end der er behov for.
Kontorer, skoler, daginstitutioner, plejehjem og andre offentlige bygninger er i dag så forsømte, at udgifterne til renovering beløber sig til flere milliarder kroner, hvis man gerne vil fastholde den værdi, som bygningerne udgør i dag. Tal fra staten, regioner og kommuner skønner, at beløbet udgør 50 mia. kr. Det viser Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI’s State of the Nation-analyse 2016. Her er tilstanden af den samlede offentlige bygningsmasse blevet analyseret og har fået karakteren 3,5 på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst. De kommunale bygninger får karakteren 3,0.
”Kommunerne har i 2016 afsat 16,8 mia. kr. til anlægsudgifter. Det er 2,2 mia. kr. mindre end de 19 mia. kr., der reelt er behov for, og derfor vil der i fremtiden være færre midler til rådighed, og kommunerne vil være tvunget til at udskyde renoveringsopgaver. Det vil betyde, at der i de kommende år opsamles et markant vedligeholdsefterslæb i kommunerne, og at værdien af de offentlige bygninger falder dag for dag”, siger Henrik Garver, administrerende direktør i FRI.
Konsekvensen kan være et velfærdstab i forhold til nedlukning af bygninger eller bygningsafsnit på grund af fx utæt klimaskærm, vand i bygningen, skimmelsvamp, højere energiforbrug osv. samt meget høje følgeudgifter til genopretning af funktionerne. Desuden må der forventes en stor stigning i renoveringer af tage og vinduer de næste ti år, fordi de er så nedslidte, at udskiftning er nødvendig.
Og meget tyder på, at beløbet kan være langt højere end de 50 mia. kr., hvis man også regner udgifter til fx energirenovering og krav til indeklima, tilgængelighedskrav m.m. med i regnestykket.
”Meget tyder på, at det faktuelle renoveringsbehov for alle offentlige bygninger er op til 5-10 gange større, altså i størrelsesordenen 250-500 mia. kr., idet renoveringsefterslæbet kun er udtryk for den manglende vedligeholdsstand og ikke tager højde for, at varmen siver ud af bygningerne, at der er dårligt indeklima, uhensigtsmæssig adgang for handicappede, og at bygningerne i det hele taget er utidssvarende. Det koster hver dag i energiforbrug og uhensigtsmæssige arbejdsgange,” forklarer Henrik Garver.
Analysen konkluderer, at selv rentable energiprojekter ikke gennemføres, fordi der ikke er midler til at gennemføre det almindelige vedligehold, som disse energiprojekter typisk udføres i forbindelse med.
”Når energibesparelserne ofte kan finansiere sig selv, virker det mærkeligt, at man ikke bare går i gang. Derudover er der hele problematikken omkring indeklima. Dårligt indeklima i skoler og institutioner koster hver eneste dag i tabt indlæring hos landets børn og unge, selvom man ikke kan sætte tal på tabet, så er der ingen tvivl om, at det er en dårlig investering ikke at have et godt og sundt indeklima, hvor indlæring fremmes, når vi i et samfund som det danske skal leve af vores viden,” siger Henrik Garver.
