Med dette holdningsnotat gives en beskrivelse af, hvordan bestyrelsen fortolker medlems-kriterierne og holdningsnotatet vil således kunne revideres i takt med, at medlemskriterierne skulle ændre sig.
FRI's love indeholder en række bestemmelser om, hvilke kriterier en virksomhed skal opfylde for at kunne være medlem af foreningen. Da der er tale om overordnede bestemmelser, er det bestyrelsens opgave at fortolke medlemskriterierne i de konkrete optagelsessager og i det omfang der i øvrigt opstår tvivl om, hvorvidt en medlemsvirksomheds aktiviteter er i overensstemmelse med FRI's regler.
ed dette holdningsnotat gives en beskrivelse af, hvordan bestyrelsen fortolker medlems-kriterierne og holdningsnotatet vil således kunne revideres i takt med, at medlemskriterierne skulle ændre sig.
Forretningsgrundlaget og markedet for rådgivningsydelser har forandret sig gennem tiderne og FRI's regler er løbende søgt tilpasset udviklingen.
FRI's lovregler har således gennem flere år været ganske rummelige. Udgangspunktet har været, at det er markedet og medlemsvirksomhederne, der skal definere hvilke typer af ydelser, man forventer fra rådgivererhvervet. FRI's formål er at samle og forestå interessevaretagelsen for de firmaer, der konkurrerer med hinanden i markedet om de samme opgaver. Dette er en løbende proces, der ikke må halte for langt efter, hvad markedet tilsiger.
I Danmark som overalt i Europa er der stigende interesse for og tendenser til udlicitering af ydelser fra det offentlige og tilsvarende outsourcinger i det private erhvervsliv. Der er derfor et stadig større antal opgaver, som enten kræver faste og langvarige samarbejder mellem flere parter, herunder også rådgivere - eller som kræver, at rådgiverne selv gør deres ydelsesprofil bredere. Hvis rådgiverne skal kunne påtage sig ydelsen eller ledelsen af parterne i et samarbejde, skal de også kunne påtage sig et mere vidtgående kontraktmæssigt ansvar end blot for deres rådgivning. Fleksibilitet og nytænkning er derfor nødvendig, hvis rådgiverne ikke skal være henvist til anden eller tredje række i sådanne samarbejder.
Som følge heraf bør en rådgiver i forbindelse med en rådgivningsydelse have mulighed for at indgå i en aftale om gennemførelsen af den tilhørende leverance. Leverancer kan være af forskellig karakter, idet det afgørende er at den materielle leverance er et led i en samlet videnydelse. Der er i princippet ikke forskel på rådgiverens kontraktmæssige hæftelse over for kunden, om der er tale om en leverance af f.eks. IT-udstyr, laboratoriefaciliteter eller gennemførelsen af en bygge- og anlægsopgave. I alle situationer bærer rådgiveren økonomisk ansvar og risiko for, at kontraktens vilkår (pris, tid, funktionalitet og kvalitet) opfyldes.
Ved at kunne påtage sig øget ansvar og risiko får rådgiverne således mulighed for at opfylde de krav, der er i markedet i dag.
Det er i forlængelse af ovenstående, at bestyrelsen i dag fortolker FRI's medlemskriterier (FRI's love § 3) i et bredere perspektiv end der har været tradition for. Dette gælder især vilkåret "udøver rådgivning" i FRI's medlemskriterier, som nu fortolkes på følgende måde:
Ovennævnte fortolkning er samtidig en beskrivelse af situationer, som allerede forekommer i dag i rådgiverfirmaerne i FRI's medlemskreds. Beskrivelsen vil derfor også medvirke til, at billedet af rådgiverbranchen kommer til at svare til virkeligheden.
Det er for bestyrelsen vigtigt, at der blandt virksomheder både inden for og uden for FRI's medlemskreds skabes et korrekt billede af de forretningsmæssige muligheder inden for foreningens lovmæssige rammer.
Der er uden for medlemskredsen et antal betydende firmaer, som FRI-firmaerne konkurrerer med og som kunne være medlemmer. Det er her kendetegnende, at de påtager sig videnleverancer og kontrakter under former, som ikke har været traditionelle for rådgivende virksomheder, men som allerede ligger inden for rammerne af FRI's bestemmelser.
Vedtaget af FRI's bestyrelse den 12. juni 2002.