Presseklip: FRI fornemmer en fortsat usikkerhed i markedet

Uge 49 2020

FRI fornemmer en fortsat usikkerhed i markedet

I Licitationens magasin Byggeriets Top interviewes FRI direktør Henrik Garver om den aktuelle branchesituation, og de fremadrettede tendenser. Branchen har oplevet en tilgang af nye opgaver over hele landet, særlig stærkt i Østdanmark, og forventningerne til den fremtidige ordrebeholdning er opjusteret. Den udvikling kan i høj grad, ifølge FRI's adm. direktør Henrik Garver, forklares med den politiske håndtering af coronapandemien. (Licitationen)

Rådgivende Ingeniører: Det er upraktisk og dyrt at satse alt på grøn el

Der er brug for alle greb i den grønne omstilling. Derfor er det for upraktisk og dyrt at satse det hele på grøn el. Bygningsmassen kan nemlig spille en central rolle i at nedbringe energiforbruget, hvis vi plukker de lavthængende frugter, skriver FRI's administrerende direktør, Henrik Garver, i et debatindlæg i Altinget. (Altinget)

Ingen krisetegn hos rådgivende ingeniører

Trivsel og medarbejderfastholdelse er fortsat vigtige indsatsområder for FRI's medlemsvirksomheder i den kommende tid. Den igangværende pandemi har ikke bremset de danske rådgiver- og ingeniørvirksomheder. FRI's seneste konjunkturmåling viser omvendt, at virksomhederne forventer at ansætte flere medarbejdere de næste seks måneder, og dermed har en endnu større opgave med at tiltrække de rigtige folk til opgaverne. (Dagens Byggeri)