Presseklip: Ny formand for Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Uge 9 2021

Ny formand for FRI

Christian Listov-Saabye er valgt som formand for FRI på den årlige generalforsamling. Den nyvalgte formand er direktør for det rådgivende ingeniørfirma MOE og har næsten 40 års erfaring i ingeniørbranchen.

"FRI er for mig både en interesseorganisation, der repræsenterer branchens interesser over for samfundet og hjælpe os som virksomheder med at drive vores forretning, men også et netværk, for videndeling imellem kolleger. Det er et ret unikt fællesskab, hvor der er plads til, at vi er konkurrenter, men samtidig arbejder sammen for en fælles dagsorden om en bæredygtig fremtid og endnu bedre arbejdspladser for vores ansatte," udtaler Christian Listov-Saabye of understreger, at han vil sikre, at branchen fortsat skal være en attraktiv branche at være ansat i. (Licitationen, Altinget, Politiken Byrum, Miljø og Klima, Idag.dk, BuildingSupply)

Lakseopdræt giver titlen som årets unge rådgiver

Årets unge FRI Rådgiver 2021 er færingen Pætur Jakobsen på 35 år. Han fik titlen torsdag den 4. marts på FRI's generalforsamling for sit arbejde med produktionsanlæg til lakseopdræt. Pætur er afdelingsleder for aquakulturafdelingen hos rådgivervirksomheden SMJ i Thorshavn. FRI's administrerende direktør, Henrik Garver, begrunder kåringen med det høje niveau, Pætur har demonstreret på tværs af det omfattende projekts mange parametre.(Licitationen, Politiken Byrum)

Bygningerne må ikke glemmes i jagten på CO2-reduktioner

Det er påfaldende, hvor lidt byggeriet fylder i Klimarådets seneste statusrapport, når det tages i betragtning, at energiforbruget i bygninger udgør næsten 40 pct. af det samlede danske energiforbrug, skriver en række aktører, heriblandt FRI, i et debatindlæg. (Altinget, Sustain Report, Bygherreforeningen)

Concito og FRI: Udnyt potentialet i de danske forbrændingsanlæg til gavn for klimaet

Der er ikke kun brug for mere genanvendelse og reduktion i vores forbrug, men også smartere affaldsforbrænding på de danske anlæg, hvis vi skal nå både de danske og europæiske klimamål, skriver Christian Peter Ibsen, Concito og Henrik Garver, FRI i et debatindlæg. (Altinget) 

FRI savner politisk strategi for at nå klimamål

Klimarådets rapport er alarmerende men ikke overraskende for adm. direktør i FRI, Henrik Garver. "Det er desværre ikke opløftende nyt, vi hører fra Klimarådet, men jeg kan ikke sige, at vi er overraskede. Vores medlemsvirksomheder har længe haft den holdning, at der mangler en konkret strategi og plan for eksisterende og fremtidige initiativer og teknologier, som udgør regeringens ’hockeystavsscenarie’", siger Henrik Garver. FRI mener, at regeringen bør samle dansk erhvervsliv og kommunerne om en fælles indsats for at sætte ekstra fart på udviklingen. (BygTek)

Bygherrer efterspørger fokus på overset klimatiltag

"Klimarådets rapport er lavet helt efter bogen i forhold til, hvad rådet er blevet pålagt og fået mandat til. Men vel vidende, at denne rapport får kæmpe betydning for det efterfølgende politiske fokus, der lægges på forskellige sektorer, mener jeg, at der er grund til at rejse et flag," siger Henrik Garver, adm. direktør i FRI. (Energiwatch, PolitikenByrum)

Baser landbrugsstøtten på grønne incitamenter

Vi vil opfordre til, at produkternes skæbne, når de er udtjent eller af andre grunde når deres “end of life”, også vægtes i regeringens indkøbsbeslutninger. Det skriver