Pressemeddelelse

Nomineret til Årets unge FRI Rådgiver 2021: Pætur Jakobsen, SMJ

Pætur Jakobsen er 35 år gammel og ansat som afdelingsleder for aqua-kulturafdelingen hos FRI-virksomheden SMJ i Thorshavn på Færøerne. Han er nomineret for sit arbejde i forbindelse med lakseopdrætsvirksomheden Bakkafrosts opførsel af et nyt produktionsanlæg.

Avanceret vandteknologi

Bakkafrosts nye anlæg kommer som et af verdens største til at producere otte millioner unglaks om året - svarende til mere end halvanden procent af verdens samlede produktion. Der er tale om et kæmpe projekt med 10 forskellige opdrætssystemer, der udvikler laksene fra rogn til 500 grams fisk. Arbejdet krævede specialviden inden for både bygnings-el, havvandskøling og biofiltre. Anlægget er også blevet udstyret med en ny innovativ type fisketransportsystem, der kan genbruge vand fra opdrættet. Dermed slipper man for at indhente og ikke mindst behandle store mænger havvand løbende, så det har den rigtige PH-værdi og temperatur for de unge fisk, samtidig med at det er mere bæredygtigt.

Chefen: Både projektet og Pætur har udviklet sig enormt.

- Pætur formår at holde tæt kontakt med kunden, og det kommer især frem i krævende situationer, som f.eks. når der skal argumenteres for merleverancer, som kræver højere CAPEX og resulterer i en bedre langsigtet investering for kunden. Han har udviklet sig markant med projektet S24 Strond. I det indledende arbejdet i projektet var SMJs rolle kun en brøkdel af, hvad det siden blev, og Pæturs kommunikationsevner med kunden har en stor del af æren for, at SMJs ydelser blev multipliceret.  Han har håndteret den komplekse problemstilling med både teknisk rådgivning og stakeholder management med stort overblik, ærlighed og fokuseret kommunikation med de involverede, siger Árni Jakobsen, der er direktør i SMJ.

Kunden: Gav det nødvendige beslutningsgrundlag

- Pætur har formået at servicere os godt i projektet. Han formår at kommunikere opgavernes kompleksitet således, at vi har det nødvendige beslutningsgrundlag til at komme videre. Selv om projektet har været organiseret som totalentreprise, har Bakkafrost haft stort behov for at være i direkte kontakt med SMJ og Pætur, da deres tekniske og biologiske kompetencer er nogle af de centrale elementer i opdrætsanlægget. Samarbejdet med SMJ generelt og Pætur specifikt har givet Bakkafrost tryghed omkring den samlede leverance af de dele af projektet, SMJ har været ansvarlig for, siger Rúni Olsen, der er Fresh Water Manger hos Bakkafrost.

Læs mere om konkurrencen Årets Unge FRI-rådgiver

 

 

 

Læs om de øvrige nominerede