Af Lars Autrup, direktør, Arkitektforeningen, Palle Thomsen, adm. direktør Brancheforeningen Danske Byggecentre, Henrik L. Bang, direktør, Bygherreforeningen, Lars Storr-Hansen, adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder, Henrik Garver, adm. direktør, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Mette Qvist, direktør, Green Building Council, Kirsten Nielsen, formand, Konstruktørforeningen, Bjarke Møller, direktør, Rådet for Grøn Omstilling og Mikael Koch, direktør, Træinformation
”Klimakrisen er vor generations største udfordring”. Således indledes afsnittet om klima i regeringsgrundlaget for Danmarks nye regering. Klimakrisen er en enorm udfordring. En udfordring, som byggebranchen er en stor del af. Byggeri, anlæg og drift af bygninger står for 30 pct. af Danmarks samlede CO2-udledninger. Det er for højt. Det forpligter, synes vi. Det forpligter os til at se indad og på, at vi som branche rykker den grønne omstilling ind i centrum af byggeriet.
Derfor har vi glædet os til d. 1. januar 2023. Normalt ikke en dag, de fleste af os ser frem til. Det er en dag, hvor hovedet ofte føles tungt, og hvor aftenens festmåltid er erstattet med take-away og cola. Men den 1. januar 2023 er også dagen, hvor der træder nye klimakrav til byggeriet i kraft. Klimakrav, der betyder, at der skal beregnes en klimapåvirkning for hele byggeriet – en såkaldt livscyklusvurdering. For nybyggeri over 1.000 m2 vil der nu være en max grænse for CO2-udledning på 12 kg pr. m2. Det er et nybrud. Vi er den første branche i Danmark, som der bliver stillet overfor sådan et krav. Og vi er det første land i EU til at stille sådan et krav til en branche.
Det kan måske undre, at vi som branche indrykker en annonce for at fejre, at vi bliver reguleret. Men vi har i en lang årrække ønsket, at der bliver stillet klimakrav til byggeriet. Byggebranchen i Danmark er, og har længe været godt på vej med at bygge bedre. Bygge med bærende konstruktioner i træ, nye former for materialer og inddragelse af naturen i design. Vi er kommet et stykke. Men med de nye krav kommer vi et meget stort skridt i retningen af at kunne bygge mere bæredygtigt.
Omkring 80 pct. af de bygninger, der står her i dag, vil også stå her i 2050. Vi kommer ikke uden om, at vores eksisterende bygningsmasse skal energieffektiviseres og -renoveres. Men der vil også være behov for at bygge nyt i fremtiden – for vores samfund vokser, ændrer sig og flytter sig. Det skal byggeriet kunne håndtere. Vi skal bryde med vores vaner, og når vi fremover skal bygge nyt og renovere, skal det gøres på en måde, som begrænser CO2-udledningen og trækket på jordens ressourcer. Det vil klimakravet hjælpe med.
Og vi er ikke bange for, at der nu stilles klimakrav. Tværtimod er det en gylden mulighed for den danske byggebranche til at levere konkrete løsninger til Danmark, og til resten af verden, der reducerer byggeriets klimapåvirkning. Men vi kommer ikke sovende til implementeringen af klimakravene. For nogle i branchen vil der være et årtis erfaring med beregning af byggeriets klimapåvirkning igennem f.eks. certificeringsordningen DGNB at tage udgangspunkt i. Men for de fleste i branchen er det en ny stor opgave, som de står over for.
Vi er klar til dette store og vigtige skridt. Men der er fortsat et stykke vej for at nå helt i mål. En grænseværdi på 12 kg er, for langt de fleste byggerier, ikke ambitiøs nok. Kravene skal løbende strammes, differentieres og udvides. Vi glæder os til at samarbejde med det nye Folketing, den nye regering og den nye social- og boligminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, om at rykke barren for det bæredygtige byggeri.
Godt nytår.
