Debat: Danmark er verdensmestre i grundvand, så drop tøveriet og lad os udnytte den viden, vi har

Af Henrik Garver, adm. direktør i FRI, Altinget d. 31. oktober 2022

Allerede omkring årtusindskiftet iværksatte vi i Danmark en omfattende kortlægning af især vores dybe grundvandsmagasiner. En kortlægning, der til dels stadig pågår, men hvis hoveddel blev afsluttet i 2015.

Der var enighed om, at der skulle skabes et overblik over tilstanden af en af vores vigtigste – og globalt set tæt på unikke – naturressourcer, nemlig vores exceptionelt rene drikkevand.

Hvor ligger de største magasiner? Er de så rene, som vi gerne vil have, at de er? Hvor er de i sikkerhed fra menneskelig påvirkning, eksempelvis nitratudvaskning fra blandt andet landbruget? Og hvor er der brug for indgreb, hvis de skal beskyttes?

Det helt overordnede formål var at være sikre på, at vi kunne producere drikkevand nok, og i en kvalitet, vi var tilfredse med.

Og lad os slå fast: Vi kommer ikke til at tørste. For vi HAR masser af fremragende drikkevand herhjemme. Og vi har i øvrigt teknologien til at oprense vand, der eventuelt ikke lever op til kvaliteten, hvis det en dag skulle ændre sig.

En god del af vores grundvand ligger så dybt, og er så godt beskyttet af undergrunden, at det i store træk kan tage vare på sig selv. Men der er også grundvandsmagasiner, som er udsatte i forhold til menneskelig påvirkning. Vi ved, hvor de er, og vi ved, hvad der kan gøres for at beskytte dem.

Konsekvensen ved ikke at gøre noget, kan ende med at blive, at vi skal udbygge infrastrukturen til at føre rent vand fra de tilbageværende grundvandsmagasiner meget længere end tilfældet er i dag

Det sker bare ikke i nogen nævneværdig udstrækning. Det er et problem.

Beslutningerne om lokal grundvandsbeskyttelse ligger hos kommunerne, og de seneste år har vist, at der ikke er politisk vilje til at følge rådene i de konklusioner, grundvandskortlægningen nåede frem til.

Fokus har været på forsøg med frivillige aftaler, fordi det selvsagt ikke er en politisk vindersag at lægge restriktioner på f.eks. landbruget. Derfor kan antallet af sager, hvor det er forsøgt, tælles på en enkelt hånd. Og det kan ende med at koste os alle sammen dyrt. For vi holder næppe op med at skulle bruge rent drikkevand. Spørgsmålet er, om det at lade stå til, er den rigtige prioritering af vores ressourcer?

Svaret er er nej.

Konsekvensen ved ikke at gøre noget, kan ende med at blive, at vi skal udbygge infrastrukturen til at føre rent vand fra de tilbageværende grundvandsmagasiner meget længere end tilfældet er i dag, at vi skal pumpe det op fra større dybder, at vi skal oprense forurenet vand eller – i værste fald – køre drikkevandet rundt i plastikflasker på ladet af lastvogne.

Vi skal blandt andet blive endnu klogere på, hvordan pesticidrester og PFAS/PFOS-forurening spredes i de forskellige typer undergrund, vi har – og hvordan vi bremser dem.

Det sidste er nok trods alt far fetched - mon ikke der handles politisk, inden vi er nået derud?

Men hertil kommer, at konsekvenserne rækker langt ud over drikkevandet. I et holistisk perspektiv er det tydeligt, at vandets kredsløb jo også rammer store dele af vores natur og vandmiljø, der risikerer at tage skade – med store genopretningsomkostninger til følge. Og, det rene vand bruges jo ikke kun til vores drikkevarer, det indgår også i vores landbrugs- og industriproduktion. Derfor er det vigtigt at handle.

Vi er derfor nødt til at opfordre til, at der fra politisk side bliver indført incitamenter der sikrer, at grundvandskortlægningen på kommunalt plan bliver indtænkt i lokalplanerne i langt højere grad, end det er tilfældet i dag.

Og så skal vi huske at afsætte ressourcer til at fortsætte det gode arbejde. Det er nok ikke overmodigt at kalde den danske ekspertise på grundvandsområde for verdens bedste. Men den kan naturligvis altid blive bredere, og det er vigtigt, at der fortsat bliver afsat ressourcer til at udvide den.

Vi skal blandt andet blive endnu klogere på, hvordan pesticidrester og PFAS/PFOS-forurening spredes i de forskellige typer undergrund, vi har – og hvordan vi bremser dem.

Vi skal også have kortlægningen udvidet til de overfladenære grundvandsmagasiner, og have taget stilling til, om det for eksempel kunne være en god ide at anlægge flere grundvandsparker i stedet for at lede overfladevandet ud i årer og søer.

Og så skal vi tænke industri, energi og infrastruktur ind sammen med vandsektoren.

For hvis vi HAR grundvandsmagasiner, det viser sig at være uforholdsmæssigt vanskeligt eller ressourcekrævende at holde rene nok til, at vi kan drikke vandet – var det så det vand, vi skulle bruge i produktion af byggematerialer?  Eller her, vi skulle opføre et Power-to-X-anlæg?

Der er ingen grund til, at vi i Danmark skal stoppe med at være verdensmestre i grundvand, bare fordi vi tøver med at udnytte den viden, vi har.

Læs flere debatindlæg fra FRI

Debat: Europæisk Blue Deal – vand kan blive en styrkeposition for Europa
Debat: Europæisk Blue Deal – vand kan blive en styrkeposition for Europa
Vi har brug for en vidtgående, koordineret indsats på EU-niveau, hvis vi for alvor skal rykke på området, og sikre at vand bliver en styrkeposition for Europa, og ikke en hæmsko. Det kalder på en aftale. En europæisk Blue Deal, på linje med Green Deal. Det skriver Henrik Garver, FRI og Sue Arundale, EFCA i et debatindlæg.
Jo, der skal bygges mere nyt i store dele af verden – men med omtanke
Jo, der skal bygges mere nyt i store dele af verden – men med omtanke
Det kan forekomme at være den lette løsning at standse byggeriet for at reducere verdens CO2-udledning. Men det er at stikke hovedet i busken. I byggeriets klimakamp er det nødvendigt at udvikle og forfine sine våben, mens kampen endnu pågår, skriver en række debattører heriblandt FRI's adm. direktør Henrik Garver.
FRI: 7 anbefalinger til ambitiøse klimakrav
FRI: 7 anbefalinger til ambitiøse klimakrav
Selvom der endnu ikke er gået et år siden, klimakravene i Bygningsreglementet, BR18, trådte i kraft, er forligskredsen bag Den Nationale Strategi for Bæredygtigt Byggeri nu ved at tage stilling til de kommende krav - og her er det nødvendigt med ambitiøs lovgivning.
Debat: Eksperter, grøn pengetank og kommuner: Her er seks forslag til en akut klimapakke
Debat: Eksperter, grøn pengetank og kommuner: Her er seks forslag til en akut klimapakke
Klimaforandringernes konsekvenser for den danske infrastruktur, bygningsmasse og urbanisering forudses at blive en af samfundets største udfordringer de kommende årtier - men måske den dårligst forberedte, skriver adm. direktør i FRI, Henrik Garver, sammen med en række debattører, bl.a. Katherine Richardson og Erik Rasmussen, i en kronik i Berlingske. ”Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, vi står over for. De vil have en betydelig indvirkning på vores infrastruktur, herunder veje, broer, energianlæg, teleinfrastruktur og andre bygninger og anlæg”, lyder det fra debattørerne, som opfordrer til, at der hurtigt træffes politiske beslutninger om en plan, der forbereder Danmark på en ny klimavirkelighed.
Debat: AB-fravigelser er en dyr fornøjelse for alle
Debat: AB-fravigelser er en dyr fornøjelse for alle
De rådgivende ingeniører oplever fortsat masser af fravigelser fra det aftalesystem (AB-systemet), som byggeriets parter i fællesskab har vedtaget. Så var de 3 års udvalgsarbejde spild af tid, spørger vicedirektør og advokat i Foreningen af Rådgivende Ingeniører.
Debat: Regeringens klima-nødplan er for snæver
Debat: Regeringens klima-nødplan er for snæver
Klimaforhandlingerne, der skal sikre, at Danmark når sit klimamål for 2025, er genåbnet. Et mål, som regeringen bl.a. vil nå ved at bruge mere biobrændstof, men det er det forkerte sted at starte, skriver FRI i et debatindlæg.
Debat: Flere tilbud er en stor økonomisk belastning for smv'er
Debat: Flere tilbud er en stor økonomisk belastning for smv'er
Færre bydende giver bedre chance for at vinde og dermed appetitten på at give et attraktivt tilbud. Og hvis kravene til tilbud gøres mindre komplekse, så vil det offentlige helt sikkert modtage endnu bedre tilbud, skriver vicedirektør og advokat i FRI, Ulla Sassarsson i Børsen.
Debat: Virksomheder mangler hjælp til grøn omstilling
Debat: Virksomheder mangler hjælp til grøn omstilling
Virksomhederne står over for en stor opgave, når de skal gå fra fossil til vedvarende energi. Staten bør stille værktøjer til rådighed. Det skriver FRI sammen med en række organisationer i en kronik i Børsen.
Debat: 9 organisationer i byggeriet - vi er klar til klimakrav
Debat: 9 organisationer i byggeriet - vi er klar til klimakrav
Lovkrav om livscyklusvurdering træder nu i kraft. Det betyder, at krav om mindre CO2-udledning for alvor kommer til at påvirke byggebranchen. FRI og otte andre brancheorganisationer er gået sammen om at fortælle det nye Folketing, regeringen og social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at byggeriet er klar til de nye lovkrav.
Debat: Byggeriet skal finde fælles fodslag i omstillingen
Debat: Byggeriet skal finde fælles fodslag i omstillingen
Hvis de nødvendige CO2-reduktioner skal nås, skal byggeriet styrke samarbejde, kompetenceniveau og øge brug af mere bæredygtige materialer samt bæredygtighedsfremmende teknologi. Det skriver FRI i et debatindlæg i Børsen sammen med MOLIO og DI Byggeri.
Synspunkt: Dokumentation tager tid – lad os bruge den effektivt!
Synspunkt: Dokumentation tager tid – lad os bruge den effektivt!
Fra 1. januar skal bygherrer kunne dokumentere, hvor meget CO2e, der bruges i et givent byggeri. Og for at effektivisere processen bliver branchen nødt til at dokumentere på samme måde hver gang. COWI/Arkitema har udviklet et system til indsamling og dokumentation af LCA-data og valgt at gøre det tilgængeligt for hele branchen. Takket være midler fra Realdania bliver systemet gratis i de første to år og forventes tilgængeligt primo 2023.