Af Anne H. Steffensen, administrerende direktør i Danske Rederier; Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk Industri; Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening; Henrik Garver, administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører; Anette Snedgaard Galskjøt, administrerende direktør for Danish Export Association; Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv; Merete Juhl, administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer og Jakob Brandt, administrerende direktør for SMVdanmark, Berlingske d. 15. februar 2023.
Rigtig mange danske virksomheder er bredt repræsenteret i hele verden. Som en lille, åben økonomi har vi formået at skabe virksomheder herhjemme, som har bredt sig langt ud over landets grænser. I dag er tusindvis af udlændinge ansat på danske virksomheders kontorer rundt om i verden.
En af styrkerne ved at være en international virksomhed er, at man kan trække på kompetencer og viden fra medarbejdere i hele verden.
Men her hopper kæden desværre af, når medarbejdere fra tredjelande skal til Danmark i en kortere tidsbegrænset periode. Den åbne, danske økonomi er nemlig stort set blevet lukket over for visumudstedelse til ansatte fra for eksempel Indien eller Tyrkiet. Og skulle det lykkes at få adgang til den dansklokaliserede del af virksomheden i forbindelse med en konference eller et kursus, så er det på baggrund af, at deltageren ikke må bidrage med noget egentligt værdiskabende, som at holde et oplæg eller undervise i et it-system.
Visumprocessen er blevet så rigid og nidkær, at der sagsbehandles helt ned til, hvad den enkelte visumansøger skal bidrage med under sit korte besøg. Det, synes vi i de danske erhvervsorganisationer ganske enkelt, er at gøre tingene for bøvlet. Vi stiller os undrende over for, at man som ansat i et tredjeland de facto skal formenes adgang, hvis man har noget at bidrage med under et tidsbegrænset besøg. Vi bryster os af at være en vidensnation, men vi vil ikke have viden fra udvalgte lande. Det er forkert, og det tjener hverken de danske virksomheder eller dansk økonomi og i sidste ende heller ikke det danske velfærdssamfund.
Det nuværende system er for restriktivt og tillader ikke den nødvendige mobilitet.
Mange af de største, danske virksomheder har ansatte og underafdelinger i hele verden. Her er det helt nødvendigt, at man kan samles til efteruddannelse, konferencer, møder og alt muligt andet på tværs af landegrænser og nationaliteter, uden at danske visumregler skal være stopklods.
Mange af de internationale virksomheder, som vi er glade for at kunne trække til Danmark, oplever, at de ikke reelt kan bruge deres internationale eksperter til at bidrage til opgaveløsning i Danmark. Det gør Danmark til et mindre attraktivt land at investere i.
Der er flere årsager til, at det er blevet svært at skaffe visum til medarbejdere. Der er en politisk dimension, hvor myndighederne er begyndt at vurdere visum ud fra en strammere praksis. Det kommer med en meget høj pris for virksomhederne, der rammes uforholdsmæssigt hårdt af den stramme praksis. Den anden årsag er, at ressourcerne på de danske ambassader er presset af et stort antal ansøgninger og en stigende sagsbehandlingstid pga. øgede dokumentationskrav. Her skal krav og indsats gå hånd i hånd. Det er trist, hvis for få ressourcer i udenrigstjenesten skal være grund til, at ansatte ikke kan komme til Danmark.
Uanset, om det er politiske prioriteringer eller manglende ressourcer, der er hovedårsag, så er det et problem, som kan og skal løses. Det har stor negativ indvirkning på virksomhederne, at det at opnå dansk visum bliver en hæmsko for et dansk erhvervsliv, der har behov for øget mobilitet. Helt generelt oplever vi en regering, som gerne vil erhvervslivet og har et ønske om at skabe et godt land at drive virksomhed i. Med en smidiggørelse af visumreglerne vil regeringen fjerne en stor hæmsko for virksomhederne og gøre det muligt at åbne dørene for vores internationale kolleger og samarbejdspartnere.
