Debat: Halvering af kandidatuddannelserne bliver dyrt for danske virksomheder

Af Henrik Garver, adm. direktør FRI; Henrik Winther, COWI; Eva Rindom, Atkins; Camilla Hviid Hummer, Artelia; Henriette Dybdal Cajar, SINUZ; Henrik Juul Sørensen, EKJ; Jens Brandt Bering, NIRAS; John Andresen, INGENIØR'NE; Ole Fritz Adeler, EnviDan; Per Christensen, WSP; Peter Gasberg, Frandsen & Søndergaard og Søren Brøndum, Rambøll, Altinget den 19. juni 2023

Debat: Der er i fremtiden brug for mere og bedre uddannelse til virksomhedernes medarbejdere, ikke kortere og ringere. Derfor vil de koste virksomheder dyrt, hvis kandidaternes halveres, ligesom vi vil miste international anerkendelse, skriver bestyrelsen i Foreningen af Rådgivende Ingeniører.

Regeringens planer om at halvere op mod hver anden kandidatuddannelse er et vigtigt ben i den uddannelsesreform, der skal øge udbuddet af arbejdskraft og sikre, at vi også i fremtiden har medarbejdere på det danske arbejdsmarked med de rigtige kompetencer.

Men uddannelsesreformen, hvis den gennemføres som planlagt, kan i sidste ende blive dyr for danske virksomheder og for det danske samfund. Det er vores dygtige medarbejderes ekspertviden, herunder de kompetencer de har fået gennem deres uddannelse, der i høj grad er med til at udvikle og styrke Danmarks position som vidensamfund.

De tekniske og naturvidenskabelige uddannelser udgør en helt central del af fundamentet for den danske vækstmotor. Når vi ser på behovene i rådgiver- og ingeniørvirksomheder fremover, så har vi brug for mere og bedre uddannelse til fremtidens medarbejdere – ikke kortere og ringere. Og det gælder både på STEM-området og på de øvrige områder.

Forslaget er en glidebane

Indtil videre ligger det i kortene, at det ikke er STEM-uddannelserne, der står for skud i forhold til at blive afkortet, da meningen er at påvirke uddannelsesretninger, der er ”mindre kritiske for samfundsøkonomien”. Det er naturligvis godt for de tekniske brancher. Men grundidéen om at afkorte kandidatuddannelser er fortsat foruroligende.

Både fordi virksomheder, som eksempelvis de rådgivende ingeniørvirksomheder, skal bruge eksperter fra mange faggrupper – eksempelvis har cirka 20 procent af de ansatte i medlemsvirksomhederne i Foreningen af Rådgivende Ingeniører en anden lang videregående uddannelse end en ingeniøruddannelse – men først og fremmest fordi det er en glidebane.

For kan vi reelt afgøre, hvilke uddannelser der i fremtiden er ”mindre kritiske for samfundsøkonomien”? Ikke mindst på lang sigt kan det være vanskeligt at identificere, hvilke opgaver der bliver de vigtigste. Hvis den nyeste udvikling inden for blandt andet kunstig intelligens tages i betragtning, skal vi måske regne med, at vi i fremtiden får endnu mere brug for medarbejdere, der kan stille de rigtige spørgsmål og vurdere kvaliteten af det givne svar? Og kan vi allerede nu vide, hvilken uddannelse de har? 

På fremtidens arbejdsmarked vil vi få brug for en bred vifte af kompetencer for at løfte de opgaver, der venter.

Hvis først ”uddannelsesforkortelser” bliver et værktøj, hvilke uddannelser står så for tur næste gang?

Hertil kommer, at uddannelsesforkortelser kan blive en politisk glidebane. Forslaget til uddannelsesreformen, som det står lige nu, tilfører midler til uddannelsessystemet – men midlerne kommer fra uddannelsessektoren selv gennem besparelser på universiteternes taxameter (cirka 430 millioner kroner) og SU-besparelser (cirka 350 millioner kroner).

I denne omgang lægges der derfor op til, at pengene bliver i uddannelsessektoren, og det er positivt. Men, hvis først ”uddannelsesforkortelser” bliver et værktøj, der kan skaffe mere arbejdskraft og frigøre økonomiske ressourcer fra uddannelsessystemet, hvilke uddannelser står så for tur næste gang, Finansministeriet skal finde en milliard eller øge arbejdsudbuddet (når først de ”ikke-kritiske uddannelser” er blevet beskåret)?

Danmark får et internationalt imageproblem

Vi kan ikke som branche og som virksomheder levere globale spidskompetencer til de projekter, vi arbejder med, eller konkurrere på at være førende på viden, hvis hovedparten af de kandidater, vi ansætter i fremtiden, får en kortere uddannelse, der ikke er internationalt kompatibel.

49 lande samarbejder i øjeblikket omkring European Higher Education Area (EHEA) - også kendt som Bologna-processen – på at harmonisere niveauerne på vores uddannelser på tværs af grænser.

Hvis de danske kandidatuddannelser bliver dårligere, eller bare får ry for at være det, så bliver de samtidigt mindre attraktive. Både virksomhederne i Danmark og resten af verden vil i stedet søge deres kandidater andre steder, hvor uddannelserne svarer til de internationale standarder. Og de studerende vil søge de samme steder hen.

Både virksomhederne i Danmark og resten af verden vil i stedet søge deres kandidater andre steder, hvor uddannelserne svarer til de internationale standarder

Danmark har allerede uddannelser, der virker

Men lad os se på de andre muligheder for løsninger end uddannelsesforkortelser. Ingeniørbranchen er et levende bevis på, at det kan lade sig gøre at have et ”bachelor-arbejdsmarked” i en sektor, hvor der også findes kandidatuddannelser. Se blot samspillet mellem diplom- og civilingeniører.

Foreningen af Rådgivende Ingeniørers medlemsvirksomheder har et næsten perfekt 50/50 mix af kandidat- og diplomuddannede ingeniører. Vi skal bruge dem alle.

Hvorfor ikke udvikle tilsvarende modeller i andre dele af uddannelsessystemet, hvor der måske ikke er behov for, at alle nyansatte har femårige kandidatuddannelser som baggrund? Hvilket kompetencebehov efterspørger eksempelvis de offentlige arbejdsgivere? Kunne de aftage flere bachelorer? Eller BA (honours) kandidater som en parallel til diplomingeniøren blot for andre dele af det akademiske arbejdsmarked?

Det politiske greb ville være at udvide de eksisterende bacheloruddannelser med et halvt år, eller på anden måde at gøre dem mere fleksible ved at tilføre dem de samme ”stå af-/stå på-muligheder” som for diplomuddannelserne.

På den måde kunne der gives bedre muligheder for at ”stå af” en videregående uddannelse tidligere, men med et eksamensbevis i hånden, der kan give adgang til et job på det niveau, der passer til den enkelte person og den enkelte virksomhed. Det element kunne godt bygges ind i uddannelsessystemet, uden at vi svækker kandidatuddannelserne, som der lige nu bliver lagt op til.

Måske kan der skabes øget koordinering uddannelserne imellem, eller måske kunne færre, men stærkere faglige miljøer, gøre systemet mere effektivt?

Der er mange veje at gå

Derudover er der masser af andre steder at tage fat. For der er udfordringer i universitetssektoren, som det vil være hensigtsmæssigt at kigge på, når regeringen og Folketinget er i reformtanker.

Det er oplagt at se på udbuddet: Er samtlige studieretninger, eller uddannelsessteder, nødvendige, for at dække det behov, vi har for specialister? Måske kan der skabes øget koordinering uddannelserne imellem, eller måske kunne færre, men stærkere faglige miljøer, med plads til flere studerende gøre systemet mere effektivt?

Sidst men ikke mindst, så bør vi huske på, at det politiske formål med uddannelsesreformen er at skaffe mere arbejdskraft til Danmark, ellers bliver selve øvelsen omsonst. Men hvis man virkelig er seriøs omkring at skaffe mere arbejdskraft gennem uddannelsestiltag, så er der faktisk et ret effektivt håndtag at skrue på, og det er at give adgang til flere internationale studerende på de danske videregående uddannelser.

Læs flere debatindlæg fra FRI

Debat: Europæisk Blue Deal – vand kan blive en styrkeposition for Europa
Debat: Europæisk Blue Deal – vand kan blive en styrkeposition for Europa
Vi har brug for en vidtgående, koordineret indsats på EU-niveau, hvis vi for alvor skal rykke på området, og sikre at vand bliver en styrkeposition for Europa, og ikke en hæmsko. Det kalder på en aftale. En europæisk Blue Deal, på linje med Green Deal. Det skriver Henrik Garver, FRI og Sue Arundale, EFCA i et debatindlæg.
Jo, der skal bygges mere nyt i store dele af verden – men med omtanke
Jo, der skal bygges mere nyt i store dele af verden – men med omtanke
Det kan forekomme at være den lette løsning at standse byggeriet for at reducere verdens CO2-udledning. Men det er at stikke hovedet i busken. I byggeriets klimakamp er det nødvendigt at udvikle og forfine sine våben, mens kampen endnu pågår, skriver en række debattører heriblandt FRI's adm. direktør Henrik Garver.
FRI: 7 anbefalinger til ambitiøse klimakrav
FRI: 7 anbefalinger til ambitiøse klimakrav
Selvom der endnu ikke er gået et år siden, klimakravene i Bygningsreglementet, BR18, trådte i kraft, er forligskredsen bag Den Nationale Strategi for Bæredygtigt Byggeri nu ved at tage stilling til de kommende krav - og her er det nødvendigt med ambitiøs lovgivning.
Debat: Eksperter, grøn pengetank og kommuner: Her er seks forslag til en akut klimapakke
Debat: Eksperter, grøn pengetank og kommuner: Her er seks forslag til en akut klimapakke
Klimaforandringernes konsekvenser for den danske infrastruktur, bygningsmasse og urbanisering forudses at blive en af samfundets største udfordringer de kommende årtier - men måske den dårligst forberedte, skriver adm. direktør i FRI, Henrik Garver, sammen med en række debattører, bl.a. Katherine Richardson og Erik Rasmussen, i en kronik i Berlingske. ”Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, vi står over for. De vil have en betydelig indvirkning på vores infrastruktur, herunder veje, broer, energianlæg, teleinfrastruktur og andre bygninger og anlæg”, lyder det fra debattørerne, som opfordrer til, at der hurtigt træffes politiske beslutninger om en plan, der forbereder Danmark på en ny klimavirkelighed.
Debat: AB-fravigelser er en dyr fornøjelse for alle
Debat: AB-fravigelser er en dyr fornøjelse for alle
De rådgivende ingeniører oplever fortsat masser af fravigelser fra det aftalesystem (AB-systemet), som byggeriets parter i fællesskab har vedtaget. Så var de 3 års udvalgsarbejde spild af tid, spørger vicedirektør og advokat i Foreningen af Rådgivende Ingeniører.
Debat: Regeringens klima-nødplan er for snæver
Debat: Regeringens klima-nødplan er for snæver
Klimaforhandlingerne, der skal sikre, at Danmark når sit klimamål for 2025, er genåbnet. Et mål, som regeringen bl.a. vil nå ved at bruge mere biobrændstof, men det er det forkerte sted at starte, skriver FRI i et debatindlæg.
Debat: Flere tilbud er en stor økonomisk belastning for smv'er
Debat: Flere tilbud er en stor økonomisk belastning for smv'er
Færre bydende giver bedre chance for at vinde og dermed appetitten på at give et attraktivt tilbud. Og hvis kravene til tilbud gøres mindre komplekse, så vil det offentlige helt sikkert modtage endnu bedre tilbud, skriver vicedirektør og advokat i FRI, Ulla Sassarsson i Børsen.
Debat: Virksomheder mangler hjælp til grøn omstilling
Debat: Virksomheder mangler hjælp til grøn omstilling
Virksomhederne står over for en stor opgave, når de skal gå fra fossil til vedvarende energi. Staten bør stille værktøjer til rådighed. Det skriver FRI sammen med en række organisationer i en kronik i Børsen.
Debat: 9 organisationer i byggeriet - vi er klar til klimakrav
Debat: 9 organisationer i byggeriet - vi er klar til klimakrav
Lovkrav om livscyklusvurdering træder nu i kraft. Det betyder, at krav om mindre CO2-udledning for alvor kommer til at påvirke byggebranchen. FRI og otte andre brancheorganisationer er gået sammen om at fortælle det nye Folketing, regeringen og social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at byggeriet er klar til de nye lovkrav.
Debat: Byggeriet skal finde fælles fodslag i omstillingen
Debat: Byggeriet skal finde fælles fodslag i omstillingen
Hvis de nødvendige CO2-reduktioner skal nås, skal byggeriet styrke samarbejde, kompetenceniveau og øge brug af mere bæredygtige materialer samt bæredygtighedsfremmende teknologi. Det skriver FRI i et debatindlæg i Børsen sammen med MOLIO og DI Byggeri.
Synspunkt: Dokumentation tager tid – lad os bruge den effektivt!
Synspunkt: Dokumentation tager tid – lad os bruge den effektivt!
Fra 1. januar skal bygherrer kunne dokumentere, hvor meget CO2e, der bruges i et givent byggeri. Og for at effektivisere processen bliver branchen nødt til at dokumentere på samme måde hver gang. COWI/Arkitema har udviklet et system til indsamling og dokumentation af LCA-data og valgt at gøre det tilgængeligt for hele branchen. Takket være midler fra Realdania bliver systemet gratis i de første to år og forventes tilgængeligt primo 2023.
Debat: Et kommende regeringsgrundlag skal have sektorkobling
Debat: Et kommende regeringsgrundlag skal have sektorkobling
I de grønne energiforhandlinger er det afgørende med langsigtede planer for energinettet og fokus på sektorkobling, skriver Henrik Garver, adm. direktør i FRI og Klaus Winther Ringgaard, formand for FRI’s Energiudvalg og divisionsdirektør Energy International i COWI i et debatindlæg i Klimamonitor.