Ingeniøren inviterer i samarbejde med BL og FRI til et event, som stiller skarpt på boligsektorens behov og branchens løsninger til at komme i mål med energi-renoveringen.

Den almene boligsektor som lokomotiv i den grønne omstilling

Forudsætningerne for energirenoveringen har ændret sig siden et bredt politisk flertal i 2020 indgik aftalen om at afsætte 30,2 mia. kr. til grøn renovering af boliger i den almene sektor frem mod 2026. Krig, energikrise og  inflation har bremset projekter og skabt store udfordringer for blandt andet økonomien i energirenoveringen. 

Men vi er også i en tid med stadig nye digitale og smarte løsninger inden for boligområdet og har netop nu et vindue for at integrere energi-løsninger som del af især renoveringen af tagarealerne.

Ingeniørens Urban Solutions er eventet, der stiller skarpt på sektorens behov og branchens løsninger, så vi kommer i mål med renoveringen. 

  • Hør om de seneste teknologiske løsninger
  • Se eksempler på succesfulde renoveringsprojekter
  • Lær om den seneste lovgivning, der påvirker grøn energirenovering de kommende år
  • Mød dit netværk af rådgivere, leverandører, boligselskaber og foreninger

Eventet samler op til 300 deltagere med professionel interesse i området, herunder repræsentanter fra boligforeninger og administrationsselskaber, rådgivere, folk fra kommunale bygge- og boligforvaltninger og leverandører af løsninger.  FRI's adm. direktør, Henrik Garver, deltager i en paneldebat om, hvordan vi får bragt alle midler i spil inden 2026, og hvordan sikrer vi, at ressourcerne anvendes mest effektivt.

Konferencen er det ideelle mødested til at hente inspiration og holde dit netværk ved lige. Deltagelse er gratis. København den 22. maj. 

Du kan læse mere om oplægsholderne, se programmet og tilmelde dig her. 

Læs mere

[al[tan  - nyt værktøj til rådgivere
[al[tan - nyt værktøj til rådgivere
Teknologisk Institut har udviklet og designet en app, [al[tan, som skal forbedre kvaliteten og effektiviteten i rådgiverens arbejde med at registrere og analysere data fra tilstandsundersøgelser, som er foretaget på altaner med udliggerjern/stålprofiler.