Debat: Bygningers klimaaftryk skal blive en del af de obligatoriske bæredygtighedskrav, og anlægsloftet skal være bæredygtigt, skriver Henrik Garver og Majbritt Juul fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører i dette debatindlæg i forbindelse med C40-topmødet i København, som begynder i dag.
Diskussioner om bæredygtighed kan være noget, som foregår i højtflyvende diskussioner på verdensplan. Men kommunerne har muligheden for at gribe ’bæredygtighedsbolden’ og reelt gøre forskel for borgerne. Det vil vi også se ved denne uges C40-topmøde, som begynder i dag.
Drift af bygninger og byggeriet er et oplagt sted at tage fat. Ser vi alene på udledninger af drivhusgasser, står byggeri og bygninger for samlet op mod 40 procent. Og en ny rapport fra World Green Building Council viser, at 11 procent kommer fra byggematerialerne alene. Hertil kommer så udledningerne fra selve byggeprocessen.
Byggeriets klimabelastning handler derfor i stigende grad om design, materialevalg og byggeproces og i mindre grad om den løbende drift (fordi vi har fokus på denne).
FRI mener, at den nye regering skal stille krav til bæredygtighed, herunder til byggeriets klimabelastning. Det skal blandt andet ske ved, at bygningernes klimaaftryk bliver en del af de obligatoriske bæredygtighedskrav, som bør blive en del af bygningsreglementet.
Den nuværende efterspørgsel hos bygningsejerne skaber nemlig ikke i sig selv det rette momentum til, at vi i Danmark når vores klimamål.
Kommunerne bør gå forrest
Inden kravene er indfaset, vil vi opfordre til, at kommunerne ad frivillighedens vej går forrest og stiller krav til bygningers samlede CO2-ekvivalent-aftryk. Det vil være med til at drive udviklingen den rigtige vej. For eksempel som i Roskilde Kommune, der har en målsætning om 25 procent besparelse for indlejret energi og miljøpåvirkning.
Bæredygtighedsbegrebet handler dog fortsat også om forbruget af energi i vores eksisterende bygninger. Her har kommunerne et stort efterslæb, som FRI’s ’State og the Nation 2016’ pegede på – og vi er bekymrede for, at tallene i den kommende 2020-rapport ikke vil have ændret sig mærkbart.
Den nye regering bør derfor skærpe ambitionerne yderligere i forhold til energieffektiviseringer i offentlige bygninger. Det, håber vi, kan hjælpe til, at kommunerne prioriterer energieffektiviseringer, som både kan spare penge og give borgerne et bedre indeklima.
Anlægsloftet må ikke bremse bæredygtighed
Det er også vigtigt, at kommunerne går forrest og generelt tænker i helhedsorienterede, bæredygtige løsninger.
Hvis man for eksempel bruger god tid i planlægningsfasen og beregner, om det ud fra bæredygtighedskriterier er bedst at renovere en bygning eller rive den helt ned og bygge nyt, får man den mest optimale løsning. Man tager altså et totaløkonomisk perspektiv (LCC), hvor man tager udgifter til både investering, drift og bortskaffelse med i betragtning.
I den forbindelse bør reglerne for kommunernes anlægsloft gentænkes, så dette ikke bremser projekter, der er gode for miljøet, borgerne og kommunernes økonomi. Det handler om at skabe bedre plads under anlægsloftet, hvis projekter indgår i kommunernes strategi for asset management / planlagt vedligehold.
Kommuner går allerede forrest
Der er allerede nu gode eksempler på, at kommuner går forrest og viser vejen. For eksempel Middelfart Kommune, der med Middelfart Rådhus har fået den højeste score på bæredygtighedsskalaen – nemlig en DGNB Platin-certificering. Og Sønderborg Kommunes ’ProjectZERO’, som vil reducere områdets samlede CO2-udledning til 0 allerede i 2029.
Så mulighederne er der. Hver kommune kan udvikle lokale løsninger, som giver mening lokalt. Det bringer bæredygtig og verdensmålene ned på et niveau, som er relevant for alle borgere.
Det er de løsninger, danske og udenlandske kommuner skal dele, når de i dag mødes til fire dages C40-topmøde.
