Af Ib Enevoldsen, managing director, Rambøll Danmark og formand for MOLIO; Jesper Kristian Jacobsen, adm. direktør, Per Aarsleff Holding A/S og formand for Klimapartnerskabet for Bygge- og Anlægssektoren; Claus Bering, adm. direktør, CRH Concrete A/S og formand for DI Byggeri; Henrik Mielke, adm. direktør MT Højgaard Holding A/S; Katja Viltoft, partner JJW Arkitekter og formand for Danske Arkitektvirksomheder; Christian Listov-Saabye, adm. direktør MOE og formand for FRI; Tina Mayn, executive vice president, VELUX; Henrik Frank Nielsen, senior vice president, Rockwool A/S; Per Hallgren, adm. direktør Jeudan og formand for DI Ejendom, Børsen d. 19. januar 2023
EU har lagt en ny vej. Esg-lovgivning og et nyt sæt fælles definitioner af bæredygtighed – den såkaldte taksonomi – skal drive en mere bæredygtig omstilling. Et af kerneelementerne er virksomhedernes oplysningspligt om bæredygtighed, som vil påvirke måden, vi driver og finansierer vores virksomheder på – ikke mindst måden, vi planlægger og bygger fremtidens huse, bygninger og anlæg på.
Nu skal bl.a. bygherrer, banker, pensionskasser og realkreditinstitutter kunne dokumentere hele værdikædens klimapåvirkning ud i tredje led. Det kan betyde, at når et hus skal bygges, så skal banken kende detaljerne for den klimapåvirkning, der var, da murstenen blev produceret, eller vide, hvor det træ, der nu er dine spær, oprindeligt slog sine rødder. Der er nok udsigt til, at prisen på lånet kommer til at afhænge af det, og at man i fremtiden belønnes af bankerne for at fremlægge dokumentationen.
Og det handler om mere end klimaet. Det handler også om sameksistens med miljø, natur og fauna. Når vi bygger, skal vi påvirke biodiversiteten mindst muligt. Vi skal passe på fiskelivet, når vi udvider vores landareal, og vi skal passe på sjældne arter som salamandere, mus, blomster og sommerfugle, når vi udvikler vores byer. Det bliver i stigende grad en forudsætning for, at vores bygninger og anlæg kan blive klimaneutrale og bæredygtige i bred forstand.
Men lige præcis, hvad vi skal dokumentere, hvordan vi gør det, hvornår det skal ske, og hvem der har ansvaret for dokumentationen, er endnu ikke klart. Den usikkerhed er langt fra holdbar. Enhver branche på tværs af erhvervslivet har brug på tydelige rammer og klare vilkår – uden dem er det som virksomhed meget svært at navigere.
Som modsvar til usikkerheden har vi besluttet os at gå sammen om Byggeriets Handletank for Bæredygtighed, hvor vi vil samle byggeriets største aktører i forsøget på at levere svar til de nye krav. Det er der behov for.
Mange løsninger kan fortsat findes i det arbejde, vi fik lagt for dagen i Klimpartnerskabet for bygge- og anlægssektoren fra 2020. Men langt fra alle, for der er kommet nye udfordringer, flere løsninger, mere viden siden. Klimadagsordnen er blevet bredere, større og langt mere vidtrækkende end det, som lå til grund for arbejdet i klimapartnerskaberne.
Senest har Molio – Byggeriets Videnscenter – og Contech Lab i efteråret 2022 nedsat en Topleder Handletank med topledere på tværs af byggeriets værdikæde. Det arbejde afsluttes om få uger, og allerede nu understreger de behovet for, at byggeriet på tværs af værdikæden igen sætter sig sammen. Samarbejdet er centralt for at få hele værdikæden til at gå i takt og finde fælles svar og løsninger på klimaudfordringen og bæredygtigheden i bredere forstand.
Det er den anbefaling, vi nu følger. I samarbejde med DI Byggeri vil vi i den nærmeste fremtid indbyde bredt til samarbejdet i branchen. Byggeriets Handletank for Bæredygtighed skal gøre tanke til handling og finde konkrete løsninger på de udfordringer, vi har tegnet. Med afsæt i arbejdet fra klimapartnerskabet og arbejdet i Molios Topleder Handletank giver vi her klimapartnerskabet et ekstra gear.
For det er tydeligt, at virksomhederne kommer til drive en bredere, grønnere og langt mere vidtrækkende grøn omstilling – også i byggeriet. Det kommer til at gennemsyre og påvirke hele værdikæden og dermed også påvirke små virksomheder og underleverandører.
Man kan skimte det i regeringsgrundlaget, hvor der er direkte reference til, at fremtidige udbud skal tage højde for principperne i EU-taksonomien og redskaber som esg- og livscyklusvurderinger. Herudover klimaneutralitet i 2045, der kræver, at hovedparten af bygningsmassen bliver klimaneutral inden da. Danmarks 70-procentsmålsætning skal også evalueres i 2030, og uanset om reduktionsmålet bliver hævet eller ej, kommer alle sektorer til at skulle bidrage. Det gælder efter vores opfattelse navnlig bygge- og anlægsbranchen.
Virksomhederne og byggeriets organisationer skal gå forrest, tage stafetten og ansvaret. Men det er klart, at et godt og frugtbart partnerskab med embedsværket og Folketinget er en forudsætning for at lykkes. Det er dette behov, som Byggeriets Handletank for Bæredygtighed imødekommer.
Den grønne omstilling og realiseringen af et bæredygtigt Danmark kræver, at vi har et fælles rum, hvor vi sammen løbende kan udpege og igangsætte konkret handling, der gør, at vi lykkes med missionen. Nu går vi fra tanke til handling og sætter tempoet op.
