Af Majbrit Juul, chef for energipolitik og bæredygtighed, Amdi Hauge Schjødt Worm, Chefrådgiver i Artelia, Peter, Noyé, ekspertisedirektør, for bæredygtighed, Altinget 26. maj 2025
Ensretningen i energimærkningen risikerer at underminere både klimapolitik og bygningsarv. Men med individuel vurdering og konkrete anbefalinger kan energimærket blive et centralt redskab for grøn omstilling, skriver Majbrit Juul, Amdi Hauge Schjødt Worm og Peter Noyé.
Energimærket skal drive renoveringer – ikke presse alle bygninger ind i samme skabelon, som reducerer værdien af den eksisterende bygningsmasse.
Det reviderede bygningsdirektiv kan skabe udfordringer ved energimærkningen og sætter bygningernes ejere i et dilemma: Kan det betale sig at renovere, eller bliver man nødt til at rive ældre bygninger ned?
I maj mødtes folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg til et ekspertmøde om implementering af det reviderede bygningsdirektiv. Foreningen af Rådgivende Ingeniører mener, at energimærkningen skal styrke mulighederne for renovering og bevarelse af den eksisterende bygningsmasse – ikke svække dem.
Revisionen er derfor en kærkommen mulighed for at udvikle energimærket fra et passivt dokument til et aktivt beslutningsværktøj, der konkret viser bygningsejere, hvordan de energimæssigt kan fremtidssikre netop deres ejendom.
Nødvendigt at skelne mellem bygningstyper
Det nuværende energimærke behandler i høj grad alle bygninger ens. En tilgang, som måske bevares – endda i den kommende opdatering.
Men standardløsninger kan ikke give relevante anbefalinger til en bolig fra 1930 og en nybygget energirammeoptimeret ejendom på samme måde.
Det er nødvendigt at skelne mellem bygningstyper og deres potentiale, ellers undergraves bygningsdirektivet og energimærkets målsætninger om energieffektive boliger.
Dermed bliver energimærket mindre brugbart og mindre motiverende for bygningsejerne. Resultatet bliver, at renoveringer udskydes – eller at ældre bygninger fravælges og risikerer nedrivning, selv når de kunne være forbedret og bevaret.
Stik imod hensigten med direktivet og med negative konsekvenser for Danmarks klimamål til følge.
Revision er en gylden mulighed
Bygningsejerne vil gerne bidrage til den grønne omstilling. Revision af bygningsdirektivet er en gylden mulighed for at give bygningsejerne den viden, de har brug for med henblik på at fremtidssikre deres bygninger energimæssigt. Denne mulighed må ikke forpasses!
Bygninger renoveres typisk en gang hvert 30. år og med bygningsdirektivets krav om at nå en nul-emissionsbygningsmasse i 2050, er det derfor afgørende, at der nu tilvejebringes den viden, der ud fra den enkelte bygnings karakteristika, afspejler bygningens energimæssige potentiale.
Det gør bygningsejerne i stand til konkret at renovere, så den enkelte bygning når målsætningerne for 2050. Hvis energimærket ikke tager højde for forskellige bygningskarakteristika, fratager det bygningsejerne et af de vigtigste værktøjer til at træffe informerede valg.
Det er nu, vi har chancen for at skabe et energimærke, der fremmer den grønne omstilling frem for at modvirke den!
En løftestang for grøn finansiering
Et præcist og differentieret energimærke er ikke kun et informationsværktøj – det er også en vigtig løftestang for investeringer og grøn finansiering. Energimærket bliver i høj grad brugt af banker og investorer som kriterium for, hvilke ejendomme der kan opnå finansiering på fordelagtige vilkår.
- Energimærket skal hjælpe med at finde den bedste vej frem for den enkelte bygning – uanset alder, type og stand -.
Det er især ved ejendomshandler, at energimærket for alvor bliver taget i brug – og her det virkelig kan gøre en forskel.
Når en bygning skifter hænder, er det ofte netop dér, de store beslutninger om renovering og investering i energieffektivisering træffes. Derfor er det afgørende, at energimærket giver indsigt i, hvor marginalinvesteringerne giver størst effekt.
Hvis vi ensretter mærkningen og ignorerer bygningsdiversitet, forsvinder mulighederne for at løfte værdien af ældre bygninger gennem målrettede forbedringer.
Det vil stille store dele af den eksisterende bygningsmasse uden for det grønne finansieringsfelt – og det vil være et tilbageslag for både ejere, investorer og klimaet.
Energimærket skal afspejle virkeligheden
Når vi i Foreningen af Rådgivende Ingeniører taler for et mere differentieret og fagligt funderet energimærke, er det ikke for at gøre processen tungere. Det er for at sikre, at energimærket fortsat giver boligejere relevant viden om deres bygning og reelle handlingsmuligheder.
Energimærket skal hjælpe med at finde den bedste vej frem for den enkelte bygning – uanset alder, type og stand.
For det er netop, når energimærket afspejler virkeligheden, at det kan understøtte den udvikling, vi har brug for: mere bevaring, færre nedrivninger og flere målrettede energirenoveringer.
Opdateringen af energimærket er en unik mulighed for at sikre, at Danmarks eksisterende bygningsmasse bliver en aktiv del af den grønne omstilling.
Debatoplægget og anbefalinger om det nye energimærke er udarbejdet i en gruppe af Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomheder:
